Skip to Content

Bliv vaccineret mod TBE

Beskytter mod flåtoverført hjernebetændelse

Book din vaccination

TBE-vaccination til børn og voksne

Områder med risiko for TBE-virus 

I Sverige er TBE-virus udbredt, men i Danmark er den fortsat sjælden. I visse områder er der dog øget risiko for at blive smittet.

Både Bornholm og i Nordsjælland, specielt Tisvilde Hegn, er kendte risikozoner. Andre områder med smittetilfælde er Gribskov, Hareskoven, Tokkekøb Hegn, Ravnsholt Skov, Fedet ved Præstø og Stensved samt på Lolland-Falster.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan smitter TBE-virus?

TBE-virus overføres øjeblikkeligt, når en flåt bider, i modsætning til Borrelia, hvor fjernelse af flåten inden for 24 timer kan forhindre smitte. Det betyder, at TBE-virus kan overføres, så snart flåten sætter sig fast.

Flåten bærer virussen fra dyr til mennesker, men TBE kan ikke smitte fra person til person. Smitte sker oftest i skov- og naturområder, hvor flåter findes, og risikoen er højere i specifikke risikozoner i Danmark og Sverige.

Hvad er typiske symptomer på TBE-virus?

TBE-virus overføres til mennesker gennem bid fra en flåt, der bærer virussen.

Symptomer kan opstå 7-14 dage efter flåtbiddet. Cirka 75 procent af de smittede oplever ingen symptomer, men de resterende 25 procent får influenzalignende symptomer som feber, træthed, hovedpine og muskelømhed i første fase.

I 20-30 procent af tilfældene kan sygdommen udvikle sig til fase 2 med mere alvorlige symptomer som feber, nakkestivhed og neurologiske problemer, der kan føre til hjernebetændelse.

Hvad er de mulige følger af TBE-virus?

Hvis TBE-virus udvikler sig til hjernebetændelse (encephalitis), kan det medføre alvorlige og varige mén, såsom lammelser, høretab, rystelser (tremor) og kognitive problemer som hukommelsesbesvær og koncentrationsvanskeligheder.

Omkring en tredjedel af dem, der rammes af hjernebetændelse, oplever permanente senfølger, hvilket understreger vigtigheden af vaccination som forebyggelse.

Hvem bør vaccineres med TBE-virus?

Flåter, der bærer TBE-virussen, findes i de markerede områder på kortet. Hvis du bor eller færdes i disse områder, er du i øget risiko for at blive bidt og smittet med TBE. Skovarbejdere, jægere, børn, orienteringsløbere og andre, der ofte færdes i skove, er derfor særligt udsatte. Mænd over 50 år har øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte. 

Hvilke bivirkninger kan jeg opleve efter vaccination?

Efter vaccination mod TBE kan du opleve rødme, ømhed og hævelse ved indstiksstedet.

Almindelige bivirkninger inkluderer hovedpine, diarré, kvalme, træthed, muskelsmerter, samt utilpashed og feber. Disse symptomer er som regel milde og forsvinder efter et par dage.

Hvis du får høj feber (over 39°), bør du kontakte en læge.

Hvor længe beskytter vaccination mod TBE?

Efter grundvaccinationen, som består af tre doser, er du beskyttet mod TBE-virus i mindst tre år.

For at opretholde fuld beskyttelse anbefales det at få regelmæssige booster-vaccinationer:

  • En boostervaccination 3 år efter grundvaccination.
  • Herefter en boostervaccination hvert femte år, indtil du fylder 60 år.
  • For personer på 60 år og ældre anbefales en boostervaccination hvert tredje år, da ældre har en højere risiko for at blive alvorligt syge.

Book din vaccination

Få din vaccination nemt og hurtigt i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, København eller Ringsted.

Book din vaccination

Back to top