Vaccination mod rotavirus
Skal du ud at rejse, eller har du brug for en forebyggende vaccination mod fx TBE-virus eller influenza, kan du nemt og hurtigt blive vaccineret hos Aleris Vaccinationscenter.
Vi tilbyder vaccinationen til børn i 6 til 24-ugers alderen. Vaccinationen anvendes ikke til voksne.
Hvad er rotavirus?
Rotavirus er en infektionssygdom, der giver diarré, opkastninger, mavesmerter og dehydrering. Rotavirus er den hyppigste årsag til maveonder hos små børn, men også større børn og voksne kan få den. Virussen er meget smitsom og er, selv ved et højt hygiejneniveau, svær at stoppe når den først er i udbrud. Næsten alle børn får rotavirus, inden de er fyldt 2 år.
Find os i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Herning, København, Odense eller Ringsted.
Book din vaccination →
Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte os for rådgivning.
Telefontid kl. 8-16
Priser for vaccination mod rotavirus
Vaccination mod rotavirus
(2 vaccinationer)
Kr. 391,- pr. vaccination.
Administrationsgebyr pr. vaccination: Kr. 300,-
Sådan foregår vaccination mod rotavirus
Vaccinationen gives oralt som dråber. Væsken smager sødt og dryppes ind i barnets mund. Vi anbefaler, at du IKKE ammer eller tilbyder dit barn mad umiddelbart før vaccinationerne, da der er risiko for, at barnet kaster op eller spytter vaccinationen ud.
Barnet skal have 2 vaccinationer med 4 ugers mellemrum. Hver dosis indeholder 1,5 ml Rotarix og kan gives fra barnet er 6 uger gammelt. Begge vaccinationer skal helst være afsluttet, når barnet er 16 uger gammelt, og allersenest når barnet er 24 uger gammelt.