Balanceundersøgelserne

Ved balanceprøverne undersøger man:

Øjenfølgebevægelser

Øjenfølgebevægelser går også under betegnelsen smooth pursuit-refleksen. Refleksen tester vi ved at benytte en såkaldt smooth pursuit-test. Ved denne test skal patienten kigger på en prik i bevægelse. Prikken bevæger sig i to retninger - vandret og lodret. Imens følger to små videokameraer patientens øjenbevægelser. Samtidig omdanner en computer, videooptagelserne til en kurve. Dette kaldes videonystagmografi (VNG).

Spontane øjenbevægelser

Vi tester dine spontane øjenbevægelser ved en undersøgelse, der foregår både siddende og liggende. Også her benytter vi VNG. Denne undersøgelse fortæller os, om der er falske impulser i balancesystemet.

Det er også en mulighed at teste balancesystemet med koldt og / eller varmt vand (eller luft). Vi benytter ikke denne undersøgelse så ofte, da den modsat de øvrige prøver, kan føles ret ubehagelig for patienten.

Lydstimulation - VEMP

Lydstimulation - eller VEMP (Vestibular Evoked Myogenic Potentials) - er også en metode vi kan bruge til at teste ørestensorganerne.

Korrigerende øjenbevægelser - vHIT

vHIT (Video head impuls test) er en måling af øjenbevægelser, som refleksivt følger impulsbevægelser af hovedet optages vha. et high-speed video kamera. Den giver en øjeblikkelig information om, svimmelheden er relateret til en lidele i det indre øre.

Ved vHIT undersøger man øjenrefleksen og den refleksbane, som går mellem balanceorganet og øjenmuskulaturen. Hvis man fx står og kigger på noget og bevæger hovedet, så skal man hele tiden være i stand til at holde sit blik rettet mod det punkt. Hvis systemet ikke fungerer optimalt, så er der risiko for, at øjnene falder med ud til den side, som hovedet drejer, inden det vender tilbage til punktet.

De ovennævnte undersøgelse, er dog kun et udvalg ud af mange forskellige metoder, der er udviklet til at teste balancesystemet på. Metoderne benyttes efter behov og afhængigt af hvilken diagnose, man vil undersøge den enkelte patient for.