Hver tredje dansker oplever perioder med svimmelhed. Det kan være i en kortere eller længere periode, og kan variere fra en let gyngen under fødderne til en invaliderende og kvalmende svimmelhed, der skaber utryghed og sætter grænser for ens udfoldelsesmuligheder.
Korrekt diagnose er afgørende
Svimmelhed er komplekst, fordi det både kan stamme fra hjernen, buegangssystemet og ørestensorganerne.
Forskningen viser, at i mindst 50 % af tilfældene skyldes svimmelhed en lidelse i eller omkring det indre øre. Her er den absolut hyppigste årsag løse øresten (BPPV) i buegangene.
Kun med avanceret balanceudstyr, kan man være sikker på at stille den rigtige diagnose med det samme og derved minimere risikoen for, at det påvirker én på længere sigt.
Førende eksperter inden for svimmelhed
Du bliver undersøgt og behandlet hos nogle af landets førende eksperter inden for svimmelhed, som foretager balanceundersøgelserne med avanceret udstyr. Efter behov samarbejder vi med hospitalets øvrige specialer fx neurologi og billeddiagnostik ved behov for MR-scanning.
Hvordan kommer du til vores svimmelhedsklinik?
Vores Svimmelhedsklinik behandler patienter med sundhedsforsikring og patienter, som selv ønsker at betale. Vi har på nuværende tidspunkt ikke aftale om henvisning fra det offentlige.