Der findes flere typer søvnforstyrrelser, men de mest almindelige er: kronisk søvnløshed, obstruktiv søvnapnø, rastløse benene (RestLess Legs Syndrome, RLS), natlige benspjæt (PLMS) og narkolepsi.

Disse søvnsygdomme påvirker søvnkvaliteten og kan føre til træthed, nedsat livskvalitet og øget risiko for helbredsproblemer. Læs mere om de fem søvnsygdomme, deres symptomer og behandlingsmuligheder.

Book din konsultation →

Kronisk søvnløshed

Man taler om kronisk søvnløshed, hvis man oplever et eller flere af nedenstående symptomer i mere end 3 - 4 uger:

• Søvnbesvær mere end 3 gange om ugen
• Svært ved at falde i søvn (> 30 minutter)
• Opvågning og besvær med at falde i søvn igen
• For tidlig opvågning
• Nedsat funktionsevne i dagtiden

Patienter med kronisk søvnløshed er grundet træthed hæmmet i deres livsudfoldelse, ofte nedstemte og lider af nedsat funktionsevne. Kronisk søvnløshed fører til dårlig livskvalitet og øget risiko for alvorlige sygdomme.

Mange har forsøgt sig med sovepiller, yoga, mindfulness og lignende uden effekt. Aleris tilbyder Kognitiv Adfærds Behandling (CDT-I), som har vist de bedste og mest vedvarende resultater. Forløbet varer 2 - 3 måneder. Læs mere

Obstruktiv søvnapnø (kvælesøvn)

Søvnapnø er en søvnforstyrrelse, hvor vejrtrækningen gentagne gange stopper og starter under søvnen. I løbet af en nat kan søvnen forstyrres af flere hundrede apnøer.

Symptomer om natten:

• Snorken, høj og uregelmæssig
• Opvågninger med hjertebanken
• Sved
• Urolig søvn
• Op og tisse, ofte flere gange
• Gentagne pauser i snorkningen

De fleste med søvnapnø synes ikke, at de har et søvnproblem. De oplever, at de kan sove når som helst og hvor som helst.

Symptomer om dagen:

• Træthed, tendens til søvnanfald ved inaktivitet
• Svært ved at vågne, føler sig ikke udhvilet
• Morgenhovedpine
• Nedstemthed, depression
• Irritabel
• Ingen energi
• Nedsat sexlyst

Søvnapnø behandles effektivt med CPAP, hvor du sover med en maske forbundet med en slange til et næsten lydløst apparat, som med et beskedent lufttryk holder svælget åbent. Læs mere

Rastløse benene (RestLess Legs Syndrome, RLS)

Lider man af rastløse ben, oplever man en stærk uro i benene, som giver en uimodståelig trang til at bevæge dem. Man kan også få en kriblen i læggene, som ikke gør ondt men er ubehageligt. Det er typisk værst sidst på dagen, og når man hviler sig. Årsagen til rastløse ben er ukendt, men det forværres ved jernmangel. 

Bevægelse af benene vil ofte give en lindring. Der er ingen prøver, der kan bekræfte diagnosen, men det kan behandles med medicin.

Natlige benspjæt (PLMS)

PLMS (Periodic Limb Movements during Sleep), natligt benspjætteri er kendetegnet ved:

• Perioder under søvn med gentagne bevægelser af ben og/eller arme
• Perioderne varer fra få minutter til halve timer
• Stor variation fra nat til nat

Bevægelserne kan variere fra diskrete til voldsomme bevægelser, og ægtefællen kan derfor være stærkt generet. Patienten lægger som regel ikke selv mærke til bevægelserne, men de kan forstyrre søvnkvaliteten, så den hyppigste klage er træthed, og der kan også være søvnbesvær og opvågninger.

Diagnosen stilles ved en PolySomnoGrafi (PSG) eller en Cardio Respiratorisk Monitorering (CRM) med måling af benenes muskelaktivitet (Tibialis afledninger).

Behandlingen er medicinsk.

Narkolepsi

Narkolepsi er nok den mest kendte men en af de sjældne søvnsygdomme, idet forekomsten ligger på mellem 0,03% og 0,16%.

Det er en tilstand med træthed og søvnanfald om dagen og ikke sammenhængende søvn om natten. Den skyldes mangel på eller meget lavt niveau af en signalsubstans med to navne: Hypocretin eller Orexin. Den starter ofte sent i barndommen eller i teenage-alderen indtil ca. 35-års alderen

Symptomerne er:

• Primært træthed og søvnanfald
• Helt eller delvist tab af muskelkraft i få sekunder (gele i knæene), hvor man kan synke lidt sammen, tabe noget ud af hænderne, eller falde totalt sammen.
• Søvnlammelse ofte ved opvågning - få sekunder, hvor man ikke kan bevæge sig
• Livlige drømmeoplevelser ved indsovning eller opvågnen (hallucinationer)

Det er en specialistopgave at diagnosticere og behandle narkolepsi. I udredningen indgår registrering af hjernebølger for at udelukke epilepsi, EEG. Desuden søvnundersøgelse PolySomnoGrafi PSG, efterfulgt af Multiple Søvn Latens Test, MSLT samt vurdering af niveau for Orexin/hypocretin i cerebrospinalvæsken (rygmarvsvæsken).

Behandlingen er medicinsk.