Kvaliteten og mængden af vores søvn har direkte indflydelse på, hvordan vi fungerer i vores dagligdag. Sover du dårligt, kan det påvirke dit:

Humør
God søvn hjælper med at stabilisere vores humør og positive livssyn. Mangel på søvn kan føre til irritabilitet, stress og øget risiko for depression.

Overskud
En god nats søvn genoplader kroppens energi og giver os det nødvendige overskud til både fysiske og mentale aktiviteter.

Årvågenhed
God søvn forbedrer vores årvågenhed og evne til at fokusere på opgaverne. Søvnmangel kan resultere i nedsat koncentration og en øget risiko for at lave fejl.

Hukommelse og indlæring
Søvn spiller en kritisk rolle i indlæringsprocessen og hukommelsen. I løbet af dagen fyldes vores 'arbejdshukommelse' med mere eller mindre vigtige ting, og den har desværre begrænset kapacitet. Efter ca 10-12 timer er kapaciteten fyldt. Under den efterfølgende søvn, bearbejder og sorterer hjernen i alle de fakta og indtryk, den har oplevet i den vågne tilstand. Meget bliver sorteret fra og glemt, men det væsentlige bliver aktivt gemt i langtidshukommelsen. 

Sociale kompetence
Vores evne til at interagere socialt påvirkes også af søvn. Træthed kan gøre det svært at aflæse sociale signaler og reagere passende i sociale situationer. Når du er veludhvilet, har du mere overskud, empati og er derfor bedre til at vedligeholde sunde sociale relationer.

Hvad er søvn?

Søvn er en tilstand, hvor hjernen er afskærmet fra omverdenen, idet vores sanser er begrænsede, vores bevidsthed er 'slukket', og kroppen er afslappet. Men hjernen er stadig aktiv, den arbejder bare på en anden måde, end når der gennem sanserne og bevidstheden er 'åben' for vores omgivelser.

Der er to hovedfaktorer som styrer vores søvn.

Døgnrytmen
Den ene er vores døgnrytme eller indre ur. Det indre urs indflydelse gør det svært at sove om dagen og let at holde sig vågen. Det indre ur beskytter også søvnen om natten, og gør det svært at holde sig vågen, når det indre ur signalerer, at det er nat.

Den homeostatiske faktor
Den anden faktor er længden af den periode, du er vågen. Efter en normal søvnperiode kan hjernen fungere optimalt i 10-12 timer. Herefter fungerer den langsommere, og efter 18 timers vågenhed er hjernen hæmmet svarende til 0,5 promille alkohol i blodet. Hvis du er vågen i 24-36 timer, vil du opleve ufrivillige søvnanfald.

Den normale søvncyklus

En normal nats søvn består af 5-6 søvncykli af ca. halvanden times varighed. I den enkelte søvncyklus sover du igennem alle søvnstadier, men hvor længe du er i de enkelte stadier afhænger af hvornår i søvnperioden, det er. Vi skelner mellem REM søvn og non-REM søvn.

I den første søvncyklus glider du hurtigt fra vågenhed ned gennem:

• Stadium 1, som er en døsefase. Den varer kun få minutter.
• Stadium 2, som er rigtig søvn. Det er karakteriseret ved specifikke hjernebølger. Her er du i ca. 30-40 minutter.
• Stadium 3, hvor hjernebølgerne ændrer sig. Der kommer karakteristiske langsomme dybsøvnsbølger, og du er i den dybe søvn i ca. 30 minutter.
• Herefter glider du op i stadium 2 igen, og måske lidt i stadium 1. Ser man nærmere efter, kan man se hurtige øjenbevægelser, og musklerne er helt slappe.
• REM søvn (Rapid Eye Movements). Vågner du her, kan du som regel huske livlige og fantasifulde drømme. Kroppens muskler er helt slappe og uden reflekser. Herefter fortsætter søvnen med den ene søvncyklus efter den anden.

Nattens søvnarkitektur et hypnogram

Den dybe søvn er mest udtalt i den første cyklus og aftager herefter. Efter den fjerde cyklus er der i mange tilfælde ikke mere dyb søvn den nat. Modsvarende er den første REM periode meget kort, måske kun få minutter. Men REM søvnen øges gennem de enkelte cykli, således at den sidste del af natten fortrinsvis består af stadium 2 og 1 søvn samt REM søvn.

Alderens betydning for søvnen

I løbet af en normal nat er der hos yngre mennesker 15-20 meget korte opvågninger af få sekunder, som du ikke lægger mærke til eller kan huske næste morgen. Fra 50-60-årsalderen kan der komme enkelte lidt længere opvågninger mellem de enkelte cykli. Fra 60-års alderen er det normalt med 1-2 korte opvågninger (minutter) i løbet af natten et par gange om ugen. Efterhånden som du bliver ældre, bliver søvnen mindre robust og kan forstyrres af smerter eller symptomer fra andre sygdomme.

Kroppens vedligeholdelse

Søvnen er vigtig for vores generelle helbred. Under den naturlige søvn øges forekomsten af væksthormon og immunforsvarets celler. Det er vigtigt for, at vi kan bekæmpe sygdomme og reparere det slid, som kroppen og vores organer dagligt udsættes for. Sover vi for lidt, eller er søvnen forstyrret, hæmmes disse funktioner, og det kan gå ud over vores helbred.

Nervernes kommunikation

I den vågne tilstand forbruger hjernen signalsubstanser og energi til at skabe nerveimpulser og kommunikere med hinanden, vores muskler og organer. Mens vi er vågen tømmes energidepoterne, og de udskilte affaldsstoffer hober sig op imellem de enkelte hjerneceller. Under søvnen fremstilles nye signalsubstanser, og energidepoterne fyldes op.

"Hjernevask"

Samtidig med disse funktioner sker der under søvnen en 'sammentrækning' af hjernens støtteceller, hvorved de ophobede affaldsstoffer under den vågne hjernes aktiviteter bliver skyllet ud. Der er tale om regulær hjernevask.

Under den normale søvn sker der altså følgende:

• Hjernen vaskes ren
• Arbejdshukommelsen gøres klar
• Energidepoterne lades op
• Hjernen gøres klar til en ny dags arbejde