Skip to Content

Kom søvnapnø til livs

Vores søvnspecialister kan hjælpe dig

Book din konsultation

Effektiv behandling af søvnapnø

Dit forløb hos Aleris Søvncenter

Udredning og behandling af søvnapnø

Oplever du symptomer på søvnapnø, skal du først udredes ved en ambulant undersøgelse, en såkaldt Cardio-Respiratorisk-Monitorering (CRM) over en eller flere nætter.

Ved denne undersøgelse måler man antallet af apnøer (totale kvælninger) og antallet af hypopnøer (delvise kvælninger) og beregner hvor mange tilfælde der er per times søvn, det såkaldte AHI (Apnø-Hypopnø-Index)-

AHI:

  • normalt < 5
  • let søvnapnø: 5 - 14
  • moderat søvnapnø: 15 – 30
  • alvorlig søvnapnø: > 30

Søvnapnø kan behandles effektivt med et CPAP-apparat (CPAP: Continious Positive Airway Pressure), som holder luftvejen åben med et lille overtryk. De moderne apparater tilpasser selv trykket, det blæser med og de er så godt som helt lydløse. Somme tider kan man høre luftstrømmen fra masken.

Behandlingen sikrer konstant åbne og frie luftveje, fri og normal vejrtrækning og dermed ingen forstyrrelser af søvnkvaliteten.

Hvorfor opstår søvnapnø?

Søvnapnø skyldes en kortvarig blokering af luftvejene af 10-40 sekunders varighed. Når man falder i søvn, bliver kroppens muskler slappe. Det gælder også for musklerne i svælget. Hos nogle mennesker kan de slappe svælgvægge ikke modstå det undertryk, man udvikler ved indåndingen, og de suges sammen og spærrer for luften. Man forsøger at trække vejret, men der kommer ingen luft igennem (snorken ophører). Pga. iltmangel slår hjertet alarm til hjernen. Alarmerne får hjernen til at vågne delvis op, og musklerne stimuleres, så svælget åbner op med nogen voldsomt snorkende indåndinger. Iltkoncentrationen stiger til normalt, og alarmerne lukkes ned, inden den sovende har nået at registrere, hvad der er foregået. Efter 30 - 40 sekunder kan der komme en ny apnø, så i løbet af en nat kan søvnen forstyrres af flere hundrede apnøer, og det går ud over trivslen i dagstimerne.

Hvad er symptomerne på søvnapnø?

De klassiske symptomer om natten på søvnapnø er:

  • Uregelmæssig snorken med pauser i vejrtrækningen
  • Urolige bevægelser
  • Svedtendens
  • Hyppige natlige vandladninger
  • Opvågninger evt. med kvælningsfornemmelser eller hjertebanken

Mange patienter med søvnapnø oplever dog ikke disse gener, men sover fra det hele.

Om dagen klager de til gengæld over, at de:

  • Ikke føler sig udhvilet om morgenen
  • Har morgenhovedpine
  • Føler sig mere irritable
  • Er nedstemte (deprimeret)
  • Trætte og mangler energi
  • Falder let i søvn hvor som helst
  • Har nedsat sexlyst og erektionsproblemer

Back to top