Slidgigt i lænden - dese
Slidgigt (degeneration) i lænden er den hyppigste årsag til kroniske smerter i lænden. Symptomerne kan i nogle tilfælde afhjælpes med en stivgørende operation.
Med alderen tørrer diskus ud og falder sammen, eventuelt med forkydning af hvirvlerne i forhold til hinanden. Ofte sker samtidig en afklemning af nerverne i lænden med gener ned i benene.
Hos nogle patienter kan smerterne afhjælpes med en stivgørende/stabiliserende rygoperation, i daglig tale kaldet en dese, hvor samtidigt nerverne opereres fri.
Video om slidgigt i lænden
Se hvordan og hvorfor slidgigt i lænden opstår. Videoen er på engelsk.
Ledskred i lænden
Forskydninger mellem to ryghvirvler (ledskred) kan opstå i alle lændens led. Det opstår hyppigst mellem nederste lændehvirvel og korsbenet (spondylolisthesis), og forekommer hos ca. 5 % af befolkningen.
Video om ledskred i lænden
Se hvordan og hvorfor ledskred i lænden opstår. Videoen er på engelsk.
Patienter med disse ryglidelser kan i nogle tilfælde have gavn af en stabiliserende rygoperation. Denne operation kaldes en spondylodese eller i daglig tale dese.
Stivgørende operation for slidgigt i lænden
En stivgøring af led i lænden kan ske med en knoglebro (uinstrumenteret dese) eller med indsættelse af skruer og skinner (instrumenteret dese). Hvis der er væsentlig instabilitet mellem ryghvirvlerne eller behov for korrektion af ryghvirvlernes stilling, vælger vi at fiksere med skruer og skinner.
Video om operation for slidgigt i lænden
Se en illustration af, hvordan en operation for slidgigt i lænden foregår. Videoen er på engelsk.
Aleris Fysioterapi
Med et helt hospital i ryggen har vores erfarne fysioterapeuter de bedste rammer for at hjælpe dig.
Udvalgte priser
Priserne er gældende fra 5. januar 2024. Alle priser er vejledende. Moms er inkluderet i priser for momspligtige ydelser.