Rygsmerter rammer stort set alle mennesker på et tidspunkt i løbet af deres liv. Det kan skyldes mange ting såsom dårlige arbejdsstillinger, overbelastning eller pludselige bevægelser. For de fleste forsvinder smerterne efter kort tid med hvile og øvelser.
Hvis smerterne udvikler sig til vedvarende rygsmerter, alvorlige smerter, eller hvis du får smerter ud i arme eller ben pga. nerveafklemning, kan der være behov for rygkirurgisk behandling.
Tværfagligt team sikrer optimal behandling
Langt fra alle med rygsmerter vil have gavn af en rygoperation. Omkring 80 % har brug for anden behandling. Derfor har vores Center for Rygkirurgi et tværfagligt team og en Fysioterapiklinik, som kan skræddersy behandlingen til netop din problemstilling. Dette sikrer, at du får det optimale resultat. Du finder os på vores mange hospitaler rundt om i landet.
Vores tværfaglige rygteam består af:
- Ortopædkirurger og neurokirurger - specialiseret i rygkirurgi
- Reumatologer med stor erfaring i at identificere årsagen og finde den rette behandling til dine led- og muskelsmerter
- Fysioterapeuter med speciale i ryglidelser
- Radiologer - Specialister i røntgen, MR-scanning og CT-scanning
- Smertelæger til blokadebehandling og optimering af smertemedicin
- Specialister i neurologi, hvis der skal udelukkes andre nervelidelser
Sådan finder vi den optimale plan for dig
Din udredning foregår altid hos en erfaren rygspecialist, og der suppleres ved behov med MR-scanning. Hvis du har rygsmerter med udstråling til arm/ben, vil du blive set af en rygkirurg. Hvis dine smerter er koncentreret til ryggen, vil du blive undersøgt af en af vores reumatologer.
Har du behov for en rygoperation, kan du komme til uden ventetid, så du hurtigst mulight kan vende tilbage til et aktivt liv.
Er der behov for rygtræning, kan du få hjælp hos Aleris Fysioterapi, som har mulighed for at konferere med din speciallæge undervejs i forløbet.
Book din konsultation →
Træning hos Aleris Fysioterapi
Hos Aleris Fysioterapi kan du få behandling af dine rygsmerter hos erfarne fysioterapeuter, som har mulighed for løbende sparring med din læge. Vi giver os god tid til at undersøge og finde de underliggende årsager til dine rygsmerter. Du kan vælge mellem holdtræning, online træning eller individuel træning hos en fysioterapeut.