Oplysning om røntgenstråler
Risikoen for skadevirkninger efter røntgenbilleder er meget lille. Moderne røntgenapparatur er designet til at tage billeder af meget høj kvalitet ved brug af meget lave stråledoser.
Er røntgenstråling farlig
Røntgenstråler er forbundet med en relativ lille risiko for at udvikle kræft. Grunden til at radiografen går om bag en beskyttelsesskærm under optagelsen er, at radiografen laver mange røntgenbilleder dagligt og samlet ville blive udsat for megen stråling og derfor vil have højere risiko for at udvikle kræft. Forældre, der opholder sig i undersøgelsesrummet, når deres barn bliver undersøgt, vil ofte blive bedt om at tage blyforklæde på.
Stråledosis
Størrelsen af stråledosis afhænger af hvilken type røntgenundersøgelse, der skal foretages. Fx giver CT-scanning mere stråling end almindelig konventionel røntgenoptagelse. Stråledosis er et mål for den mængde energi, som kroppen absorberer ved en undersøgelse. Dosis måles i Sievert (Sv), som er en stor enhed. Derfor angives stråledosen ved røntgenundersøgelserne normalt i millisievert (mSv). 1 Sv = 1.000 mSv.
Skadelige virkninger af stråler - set i perspektiv
En mammografi undersøgelse giver eksempelvis 0,5 mSv.
En CT-scanning af hele kroppen giver 10 mSv.
Røntgen af brystkasse giver 0,1 mSv
Til sammenligning får en dansker i gennemsnit en naturlig stråledosis på ca. 3 mSv om året. Denne stråling stammer fra Radon, jordskorpen, fødevarer samt kosmisk stråling.