Rygsøjlegigt - Morbus Bechterew

Rygsøjlegigt omfatter en gruppe af inflammatoriske gigtsygdomme, som rammer rygsøjlen. Det drejer sig om Morbus Bechterew og rygsøjlegigt associeret med psoriasis, Morbus Crohn, colitis ulcerosa og kronisk reaktiv gigt. 

Rygsøjlegigt er en kronisk inflammatorisk gigtsygdom. Spondylartritis betyder betændelse i ryghvirvlerne. Der er tale om en gigtbetændelse uden bakterier. Betændelsen angriber for det meste de steder, hvor sener, ledbånd og ledkapsler hæfter på knoglerne, men også ledhinden inde i leddene kan blive ramt. 

Forekomst
Ca. 10.000 danskere lider af Morbus Bechterew, men formentlig er tallet højere, idet en række lettere tilfælde aldrig diagnosticeres. De fleste får stillet diagnosen omkring 20 - 30-årsalderen. Nogle har dog rygsmerter allerede i teenageårene. Ofte har patienterne været plaget af rygsmerter i mange år inden diagnosen stilles. Sygdommen optræder 2 - 3 gange hyppigere hos mænd end kvinder. 

Årsag
Årsagen til spondylartritis / Morbus Bechterew er ukendt, men arv og miljø lader til at have betydning, idet den er forbundet til en bestemt vævstype (HLA-B27). 90 % af alle Morbus Bechterew patienter har vævstypen HLA-B27, hvorimod kun 15 % af alle raske har denne vævstype. Måske udløses sygdommen af tarmbakterier eller andre mikroorganismer, som kan aktivere immunsystemet og føre til inflammation i rygsøjlen og andre organer. De andre typer rygsøjlegigt er også knyttet til HLA-B27 vævstypen, men i mindre udstrækning. 

Symptomer på rygsøjlegigt  
Rygsøjlegigt er karakteriseret ved: 

• Snigende, ofte søvnforstyrrende rygsmerter, som gradvist udvikles over måneder og op til flere år. Smerterne er tilbagevendende og ledsaget af stivhed, mest udtalt om morgenen, og nedsat bevægelse i både rygsøjlen og brystkassen Vanligvis lindres smerterne ved fysisk aktivitet, men ikke hvile
• At den først og fremmest angriber ryggen og leddene mellem korsben og hofteben
• I sværere tilfælde påvirkes kropsholdningen og forårsager stiv og krum ryg. Dette skyldes forkalkningerne i ledbåndende under sygdommens aktivitet
• 1/3 af patienterne udvikler smerter og hævelse i hofte-, knæ- eller skulderled
• Mange har problemer med hælsmerter, som skyldes betændelse ved achillessenens hæftning på hælen
• Øjensymptomer med regnbuehindebetændelse forekommer hos ca. 1/4 og kan komme og gå
• Hjerterytmeforstyrrelser, betændelse i hjerteklapper og øget stivhed af lungerne forekommer, men ofte efter længerevarende aktiv sygdom

Ved sygdomsaktivitet ses ofte almene symptomer i form af feber, træthed og vægttab. Desuden viser blodprøver ofte en lav blodprocent og forhøjet betændelsesaktivitet i blodet. 

Diagnose 
Diagnosen stilles på baggrund af de kliniske symptomer og klinisk undersøgelse. MR-scanning har en central plads i diagnosticeringen, idet man her kan visualisere betændelsesforandringerne i rygsøjlen. Røntgenundersøgelse og blodprøver for betændelsesaktivitet og vævstype indgår desuden i klassifikationen af sygdommen. 

Behandling af rygsøjlegigt
Patienter med smerter og stivhed kan i de fleste tilfælde lindres ved medicinsk behandling med smertestillende gigtmidler (NSAID) og regelmæssig træning. Hos nogle patienter er der behov for specifik anti-inflammatorisk behandling eller moderne immundæmpende behandling. Knogleskørhed er hyppigt forekommende sammen med Morbus Bechterew, specielt hos patienter med aktiv sygdom. Patienter med rygsøjlegigt bør derfor scannes med henblik på knoglemineralindhold for at vurdere om der er risiko for knogleskørhed. Behandlingen følger almindelige principper for osteoporosebehandling. 

Prognose
Rygsøjlegigt kan ikke helbredes, men symptomerne kan lindres. Mange har et mildt forløb, hvor sygdommen ikke påvirker hverdagen væsentligt. Typisk veksler tilstanden mellem gode og dårlige perioder. Da sygdommen ofte rammer tidligt i livet, er det vigtigt at tage højde for dette i forhold til planlægning af fremtidigt erhverv, så man undgår rygbelastende arbejde. 

Fakta om HLA-B27 
Påvisning af vævstypen HLA-B27 foregår via en blodprøve. Hvis prøven er positiv, kan den understøtte diagnosen, men er dog ikke ensbetydende med, at man har sygdommen. Samtidig kan man også have rygsøjlegigt uden at have vævstypen. 

Hos Aleris tilbyder vi
Vi kan tilbyde en hurtig klinisk undersøgelse ved en erfaren speciallæge, som kan vurdere om symptomerne er forenelige med rygsøjlegigt eller mere sandsynligt skyldes en anden rygsygdom. Hvis der er indikation for rygsøjlegigt, kan vi henvise til hurtig røntgen og MR-undersøgelse samt blodprøver inklusive vævstypeundersøgelse.
Vi kan iværksætte smertedæmpende behandling og henvise til fysioterapi. Hvis der er indikation for det, kan vi igangsætte anti-inflammatorisk behandling. Immundæmpende behandling gives på offentlige reumatologiske afdelinger. Ved behov kan vi udforme en kvalificeret henvisning.