Ledskred i skulder - løs skulder
Ledskred i skulderen sker ofte i et fald, hvor man tager fra med udstrakt arm eller hvis en håndboldspiller bliver "taget i armen" i skudøjeblikket.
Din skulder kan blive løs og gå af led, hvis du ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning får en skade på ledlæben og ledkapslen, så disse bliver revet fra eller forstrukket.
Nogle personer har meget løse led, og her kan et ledskred også fremkaldes ved mindre påvirkninger af leddet, fx ved at armen føres i maksimal yderstilling eller ved mindre ryk i armen. I disse tilfælde skyldes ledskreddet (eller løsheden i leddet) en medfødt slap ledkapsel kombineret med dårlig funktion af skulderens stabiliserende muskulatur.
Symptomer på ledskred i skulder
Ledskred i skulderen er meget smertefuldt og kræver oftest, at leddet må sættes på plads under en eller anden form for bedøvelse af lægen på skadestuen. Efter et ledskred i skulderen, bliver din skulder løs og ustabil, og du kan få smerter, når vævet inde i skulderen kommer i klemme.
Træning af løs skulder
Afhængig af din alder og din idrætsaktivitet samt skadens omfang, kan du i nogle tilfælde træne dig ud af generne ved at styrke dine muskler omkring skulderen. Hvis vi skønner, at du har gode chancer for at træne dig ud af din skade, bliver du henvist til fysioterapi. Aleris Fysioterapi kan hjælpe dig til en hverdag, hvor smerter ikke er en begrænsning.
Har du medfødte løse skulderled, vil vi anbefale et muskeltræningsprogram.
Operation for ledskred i skulder
Hvis træning ikke hjælper, hvis du har haft gentagne traumatiske ledskred eller du er ung og meget aktiv, kan det være nødvendigt at få foretaget en kikkertoperation (skulderartroskopi). Ved operationen vurderer man omfanget af skaderne i leddet og stabiliserer leddet ved at sætte ledlæben ind på plads og stramme ledkapslen samt ledbånd op.
Video om skulderstabiliserende operation
Video om skulderstabiliserende operation. Videoen er på engelsk.
Aleris Fysioterapi
Med et helt hospital i ryggen har vores erfarne fysioterapeuter de bedste rammer for at hjælpe dig.
Udvalgte priser
Priserne er gældende fra 1. januar 2019. Alle priser er vejledende og tillægges et gebyr på 6 % til dækning af den lovpligtige patientforsikring.