Løberknæ
I idrætsgrene med stor belastning af knæene såsom løb og atletik har du en risiko for at få overbelastningsskader, som giver smerter omkring knæet. Dette kaldes et løberknæ.
Symptomer på løberknæ
Hvis du løber meget og i en periode enten intensiverer din træning for hurtigt, ændrer løbesko, underlag eller løbestil, kan du få problemer med smerter på ydersiden af knæet. Specielt på det sted, hvor den store muskelbindehinde fra låret hæfter sig. Under denne bindehinde ligger der en slimsæk, som kan blive irriteret og give smerter, mens du løber.
Behandling af løberknæ
Det er vigtigt, at du hurtigt finder årsagen til dine smerter og får det rettet. Det kan i nogle tilfælde fjerne smerterne. I andre tilfælde er det svært præcis at finde årsagen, og nogle af generne kan være blevet mere permanente. Her kan det være nødvendigt med en periode med genoptræning, som fokuserer på balance og udspænding samt korrektion af fejlbelastningen.
Aleris Fysioterapi tilbyder genoptræning i samarbejde med din læge. Du kan oftest have behov for at gå til genoptræning i op til 3 måneder, hvor du langsomt træner dig tilbage til at kunne løbe uden smerter.
I nogle tilfælde kan det være en hjælp at få lagt en blokade med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse og kun i meget få tilfælde er generne så genstridige, at der er behov for en operation med oprensning af slimsækken og løsning af bindehinden (se knæartroskopi).
Aleris Fysioterapi
Med et helt hospital i ryggen har vores erfarne fysioterapeuter de bedste rammer for at hjælpe dig.
Udvalgte priser
Priserne er gældende fra 1. januar 2019. Alle priser er vejledende og tillægges et gebyr på 6 % til dækning af den lovpligtige patientforsikring.