Lyskeskader - smerter i lysken
På Aleris bliver du undersøgt og behandlet af erfarne idrætsmedicinere, som vurderer, om dine smerter i lysken stammer fra mave, ryg, bækken eller hoften.
Der kan være mange årsager til, at du har smerter i lysken. Ømhed og smerter i lysken stammer oftest fra musklerne på inderlåret. De udspringer fra skambenet og hæfter på inder- og bagsiden af lårbensknoglen og i et enkelt tilfælde helt nede på skinnebenet. Musklernes primære opgaver er at føre benet indad og sikre stabiliteten omkring bækken og hofte.
Hvad skyldes smerter i lysken?
Lyskeproblemer er ofte en regulær overbelastningsskade eller en pludselig opstået fibersprængning. I 90 % af tilfældene er der tale om en såkaldt fodboldlyske, som den populært kaldes, fordi den ofte rammer fodboldspillere.
Det er dog vigtigt at tage højde for de mange og stærke muskelkræfter, der virker over bækkenet. Kroppens største muskler virker i et fint samspil med lænderyg, bækken, hofteled, lårets og kropvæggens muskulatur. Fejlfunktion et sted giver ofte smerter andre steder i regionen. Derfor kan smerter i lysken også være lyskebrok, problemer fra mave, ryg eller hofter.
Bliv behandlet af erfarne specialister
I Aleris Idrætsklinik bliver du undersøgt og behandlet af erfarne idrætsspecialister. Al undersøgelse og behandling foregår efter de bedste og mest moderne metoder. Hvis det er muligt, opereres der kikkertvejledt eller vha. minimalt invasive teknikker, der sikrer små operationssår og hurtig genoptræning.
Udvalgte priser
Priserne er gældende fra 1. januar 2019. Alle priser er vejledende og tillægges et gebyr på 6 % til dækning af den lovpligtige patientforsikring.