Hammertå

Hvad er en hammertå?

En hammertå er en fejlstilling, hvor tåen er bøjet sammen i det midterste led mellem de små tåknogler. Hammertæer kan forekomme på alle tæer dog sjældent storetåen. Det er tåens ledbånd og sener, der har trukket sig sammen, og dette får tåens led til at krumme nedad. Med en hammertå kan det gøre meget ondt at gå i almindelige sko, fordi toppen af leddet bliver irriteret af skoen.

Hammertæer kan inddeles i to typer – de fleksible og de stive. Leddet i den fleksible hammertå kan bevæges og derfor rettes op manuelt. Bliver den fleksible hammertå ikke rettet ud, bliver konsekvensen ofte en stiv hammertå, hvor leddet ikke kan bevæges. En stiv hammertå kan kræve en operation.

Hvorfor får man hammertå?

Der er mange årsager til, at man udvikler hammertå. Det kommer ofte med alderen, som led i forfodsnedfald. Op mod 20 % af os får problemer med årene. Kvinder får det fire til fem gange hyppigere end mænd. Hammertå kan formentlig dannes som følge af forkert fodtøj gennem mange år, men også sukkersyge, leddegigt og visse nerve-muskelsygdomme såsom hulfod, Charcot-Marie-Tooth og spastiske lammelser kan give hammertæer.

Symptomer på hammertå

Det starter ofte med tryk på oversiden af de krumme tæer, hvilket giver smerter ved almindelig gang og dannelse af hård hud i fodsålen. Der kan også være smerter fra tæernes spidser. Tæerne kan også støde sammen og give trykmærker.

Behandling af hammertå

Hvis hammertåen stadig er fleksibel, kan man komme langt med øvelser, indlæg og sko, hvor der er plads til tæerne. Er det ikke nok, er en stiv forfodsgænge en mulighed. Ved en stiv hammertå kan man lave aflastningsindlæg og stiv forfodsgænge. Endvidere kan der laves specifikke aflastninger for de enkelte tæer efter behov.

Operation for hammertå

En operation af hammertåen kan være nødvendig for at opnå tilstrækkelig lindring. Operationen kan udføres på forskellig vis afhængig af forholdene. 

I de lette tilfælde kan man nøjes med at skære senerne over, hvilket er et let og skånsomt indgreb. I de sværere tilfælde, må man fjerne mellemleddet i tåen. Leddet rettes ud og holdes evt. på plads med en metaltråd i fire uger, og tåen er herpå stiv. Ofte suppleres med forlængelse af strækkesenerne eller overskæring af bøjesenerne til tæerne. Hvis man ikke skærer strækkesenen over ved operationen, kan man opleve, at tåen med tiden kan komme til at stritte opad.

Operation kan ikke anbefales, hvis der er nedsat blodforsyning til tæerne / foden.