Børneortopædi
Børn og unge udvikler sig forskelligt. Derfor har Aleris to ortopædkirurger, der er specialiseret i skræddersyet behandling af skader og lidelser i bevægeapparatet hos børn og unge. Det kan være medfødte problematikker eller akut opstået sygdom i bevægeapparatet.
Børneortopædi dækker over problemstillinger i bevægeapparatet hos børn og unge under 18 år. Børneortopædiske skader og lidelser kan være medfødte eller opstå som akutte sygdomme.
Specialiseret i børneortopædi
Aleris har ansat to ortopædkirurger med speciale i børneortopædi, som er blandt de førende i Danmark indenfor feltet. Louise Klingenberg er ansat i København og Michael Davidsen i Aarhus. Med deres højt specialiserede viden, tager de højde for, at børn og unge vokser og udvikler sig forskelligt. Derfor tilpasses behandling til det enkelte barn, så vi understøtter den fortsatte vækst.
Hos Aleris er dit barn i trygge hænder. Vi møder hvert barn, hvor de er og tilbyder den bedst mulige vejledning og behandling efter specifikke behov.
Lidelser indenfor børneortopædi
Børneortopædi dækker over et bredt spektrum af lidelser, men inddeles efter almen børneortopædi og højtspecialiseret børneortopædi.
Almen børneortopædi omfatter behandling af grovmotoriske færdigheder som:
- Halten
- Platfod
- Hælsmerter
- Tågang
- Knæsmerter
- Hoftesmerter
- Sammenvoksninger af fodrodsknogler (coalitio)
Højtspecialiseret børneortopædi omfatter behandling af børn med eksempelvis:
- Kalveknæ
- Hofteskred
- Cerebral parese
- Benlængdeforskel