Fodboldankel
Fodboldankel er en hyppig overbelastningsskade hos fodboldspillere, men kan også ses indenfor andre idrætsgrene.
En fodboldankel skyldes gentagne kraftige strækninger af foden (strakt vrist) ved spark til bold eller ved spark i grønsværen. Skaden medfører rifter på forsiden af anklens ledkapsel. Rifter i fæsterne til ledbåndene fører til en betændelsesreaktion med senere dannelse af arvæv, som vil kunne klemme i området og give smerter og ubehag.
Symptomer på fodboldankel
Man vil typisk have smerter fortil i ankelleddet. Anklen kan være hævet, og bevægeligheden i anklen vil ofte være begrænset med nedsat evne til at bøje foden opad. Der er smerter ved afsæt og spark, og skridtlængden vil ofte være kortere.
Behandling af fodboldankel
Tidligt i lidelsens forløb kan behandles med:
- Aflastning og ro i nogle uger
- Indlæg, der giver hælløft
- Fysioterapi
- Udstrækningsøvelser
- Eventuelt med blokade til behandling af den kroniske inflammation i anklen
Senere i forløbet vil man på røntgenoptagelser kunne se, at der er kommet små ekstra knogleudbygninger på forsiden af skinnebenet i ankelleddet. I dette stadie vil operation ofte være nødvendig for at blive skaden kvit.
Ved en mindre kikkertoperation kan knogleudbygningerne kunne fræses af.
Herefter kan bevægeligheden i anklen mange gange genoptrænes, og man kan vende relativt hurtigt tilbage til idræt.
Aleris Fysioterapi
Med et helt hospital i ryggen har vores erfarne fysioterapeuter de bedste rammer for at hjælpe dig.