Hvileløse ben

På engelsk hedder den "restless legs syndrome", der kan oversættes med noget i retning af "hvileløse ben syndrom". Restless Legs er karakteristisk ved, at patienten pga. uro i benene og smertende ben har en uimodståelig trang til at bevæge benene, sålænge anfaldene varer.

Hvor mange lider af hvileløse ben?

Opmærksomheden omkring lidelsen er nok ikke så stor, som hyppigheden berettiger til. Nogle mener, at op imod hver anden person over 60 år har hvileløse ben i en eller anden grad.

Hvorfor får man hvileløse ben?

Ingen ved med sikkerhed, hvad de hvileløse ben skyldes, men i ca. halvdelen af tilfældene finder man en anden i familien med samme problem.

Mangel på jern eller B-12 vitamin, graviditet, nyresygdomme, leddegigt og kronisk nervebetændelse kan være medvirkende årsager. Relativ mangel på signalstoffet dopamin i hjernen spiller nok en rolle, hvilket man kan udnytte i behandlingen.

Hvordan stiller neurologen diagnosen hvileløse ben?

Neurologen kan stille diagnosen hvileløse ben ud fra patientens symptomer med de karakteristiske ubehagelige, knugende, krybende, snurrende, brændende og smertende fornemmelser i fodsålerne, læggene, lårene eller armene.

Der er ikke tale om en krampe, og der er ikke noget at se på musklerne eller huden.

Symptomerne begynder som regel lige efter sengetid, eller når man har siddet med benene ubevægelige i en bil, fly, biograf e.l. Den eneste måde at få ro på er ved at bevæge benene – deraf navnet på lidelsen. Fornemmelsen kan også opstå under søvnen, og det vil sengekammeraten bemærke, fordi benene bøjes og strækkes i det uendelige.

Behandling af hvileløse ben

Hvileløse ben er en livslang sygdom, der har en tendens til at blive værre med alderen.

Det er ikke muligt at helbrede de hvileløse ben, men i de fleste tilfælde kan symptomerne mildnes ved behandling med en form for "Parkinson-medicin". 

Behandlingen indebærer en risiko for en forværring af symptomerne efter behandling i en tid og ved større doser.