Epilepsi

Epilepsi er kendetegnet ved kortvarige episoder (sekunder til minutter), hvor hjernen ikke fungerer normalt. Det kan være, at personen pludselig får en bestemt følelse eller fornemmelse et sted i kroppen, foretager en bestemt bevægelse eller måske kortvarigt mister bevidstheden. 

Hvor mange lider af epilepsi?

Epilepsi er en af de mest almindelige neurologiske lidelser, der findes med 30 - 40.000 patienter i Danmark og ca. 40 millioner på verdensplan. Anfaldene opstår især blandt helt unge og gamle. Sygdommen optræder hyppigere med alderen og rammer lidt flere mænd end kvinder.

Hvorfor får man epilepsi?

Enhver tanke, følelse eller handling, vi foretager os, er resultatet af nogle meget svage, elektriske impulser i hjernen. Et epileptisk anfald er resultatet af nogle unormale udbrud af elektrisk aktivitet i en gruppe af nerveceller. De har ikke noget formål i sig selv – det sker bare. Påfører man hjernen en svag elektrisk strøm i det samme område, hvor de ægte anfald kommer fra, kan personen ikke skelne, om det var et "ægte" eller et "kunstigt" anfald.

Årsagerne til epilepsi afhænger i høj grad af, hvilken aldersgruppe, der er tale om. De kan inddeles i 2 hovedgrupper:

• Symptomatiske anfald, hvor der findes en formodet årsag
• Idiopatiske anfald, hvor årsagen typisk skal findes arveanlæggene

Arvelige og medfødte årsager findes hyppigst blandt de yngste. Blandt de ældste personer er de epileptiske anfald typisk følger af blodpropper, svulster eller anden sygdom i hjernen. I over halvdelen af alle tilfælde af epilepsi, kan man dog ikke finde nogen egentlig årsag.

Hvordan stiller neurologen diagnosen epilepsi?

Epilepsi er en klinisk diagnose, hvilket vil sige, at neurologen kan stille diagnosen bare ved at tale med patienten eller de pårørende.

Idet de symptomatiske anfald kan være et tegn på en sygdom i hjernen, der kræver behandling i sig selv, foretager neurologen sædvanligvis en skanning af hjernen. 

Somme tider kan man være i tvivl om, hvilken slags epilepsi, der er tale om. I disse tilfælde kan neurologen henvise til en EEG. Det er en måling af de elektriske aktiviteter i hjernen.

Hvad kan du selv gøre ved epilepsi?

På en måde kan man sammenligne epilepsi med sukkersyge. En nogenlunde disciplineret og rolig livsførelse betyder, at de fleste kan leve et normalt liv med epilepsien.

Der er derfor flere ting, du kan gøre for at leve bedst mulig med epilepsi:

• Du skal huske at tage din medicin, som neurologen anbefaler. Det kan lyde som en selvfølgelighed, men erfaringerne viser, at det er det slet ikke!
• Du skal føre en anfaldskalender. Den vil snart vise, om der er et system i anfaldene fx lige op til menstruationen, på særlige tider af døgnet, særlige ugedage o.l. Denne viden kan hjælpe både neurologen og dig selv til at tage nogle ekstra forholdsregler
• Du skal få kontrol over de faktorer, der kan være med til at udløse et anfald. Ingen anfald kommer uden en grund - vi kan bare ikke altid gennemskue hvilken. Især søvnmangel, for meget alkohol døgnet forinden eller stress kan være medvirkende til at udløse et anfald.

Behandling af epilepsi?

Neurologens behandling af epilepsi kan opdeles i 3 muligheder:

1. En medicinsk behandling med tabletter
2. En kirurgisk behandling (operation)
3. En psykosocial behandling, hvor følgerne af epilepsi afhjælpes

Medicinsk behandling af epilepsi

Den medicinske behandling er forebyggende. Selve anfaldene behandles ikke, med mindre der tale om ophobede eller meget langvarige anfald.

Der findes efterhånden talrige præparater at vælge imellem, hvilket giver neurologen mulighed for at tage store hensyn til den enkelte patients køn, alder, mulighed for at blive gravid etc. Der findes ikke ét middel, der passer bedst til alle. Det er altså i høj grad patienten og ikke anfaldene, man behandler.

Midlerne er alle stort set lige effektive, men bivirkningerne varierer betydeligt. Vælger man den forkerte form for medicin, kan det betyde, at anfaldene bliver værre.

Kirurgisk behandling af epilepsi

Har patienten forsøgt 3 - 4 forskellige midler imod epilepsi, hvor ingen af dem har virket godt, må neurologen overveje, om patienten kan opereres for epilepsien. Især ved epileptiske anfald, der udgår fra hjernens tindingelapper, er resultaterne gode, idet 7 ud af 10 opererede bliver anfaldsfrie.

Psykosocial behandling af epilepsi

Hvis patienten hverken kan behandles medicinsk eller med en operation, må man forsøge at afbøde konsekvenserne af de mange anfald. Det kan være alt fra flex-job, revalidering, beskyttet bolig, økonomisk hjælp og støtte, hvor det er muligt osv. Det kræver som regel en tværfaglig indsats med deltagelse af specialsygeplejersker, læger, psykologer og socialrådgivere.

For yderligere information anbefaler vi:

• www.epilepsiforeningen.dk
• www.epilepsi.dk