Screening for tarmkræft

Hvert år får ca. 4.000 personer stillet diagnosen tarmkræft. Dermed er tarmkræft blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe, er risikoen for at udvikle tarmkræft 4 %. Hvis der er én i familien, som har haft tarmkræft, øges risikoen til 6 %. Er der flere i familien, som har udviklet sygdommen, er risikoen 17 %. Tarmkræft rammer alle samfundslag lige hyppigt.

Hvorfor bør der foretages screening for tarmkræft?

Tarmkræft bliver ofte opdaget sent, fordi man først udvikler tegn på sygdom sent i forløbet. På det tidspunkt er sygdommen ofte så fremskreden, at man kun i halvdelen af tilfældene kan opnå helbredelse. Hvis tarmkræft påvises i et tidligt stadie, vil mindst 80 % af tilfældene kunne helbredes.

I dag opdages kun 10 % af kræftknuderne i et tidligt stadium. Chancerne for helbredelse kan øges i væsentlig grad, ved at man identificere de personer, der har en øget sygdomsrisiko og undersøger dem før der opstår sygdomstegn.

Risikoen for at udvikle tarmkræft stiger med alderen. I Danmark har Sundhedsstyrelsen derfor valgt at anbefale alle borgere i alderen 50-74 år screening for tarmkræft med en afføringsprøve, som undersøges for blod. Ved denne metode kan man i nogle tilfælde opdage et tilfælde af tarmkræft, der endnu ikke har givet symptomer. Metoden kan dog ikke erkende forstadier til tarmkræft, da disse sjældent bløder.

I sjældne tilfælde skyldes tarmkræft en arvelig disposition, og man vil se en ophobning af tarmkræft i familien og ofte vil sygdommen opstå i yngre alder. Er man arveligt disponeret til tarmkræft, vil man blive anbefalet et særligt undersøgelsesprogram. Se nedenfor.

Hvilken form for screening?

Der findes flere metoder til screening for tarmkræft, og hvilken type, der anvendes, afhænger af situationen.

Undersøgelse for blod i afføringen

Undersøgelse af afføringen for mikroskopiske mængder blod er den mest simple form for screening. Desværre bliver denne metode begrænset ved, at den kun kan påvise kræftknuder eller polypper, når de bløder. Derfor påvises kun ca. 50 % af kræftknuderne og 10 % af polypperne ved denne metode.

Sigmoideoskopi

Ved en sigmoideoskopi kan den nederste 1/3 af tyktarmen og endetarmen efterses. Da det er i denne del af tarmen, at de fleste kræftknuder og polypper findes, kan man ved at kombinere en afføringsundersøgelse for blod med en sigmoideoskopi påvise de fleste kræftknuder og polypper hos personer uden tarmsymptomer.

Koloskopi

Koloskopi er den mest sikre metode til påvisning af kræft og polypper i hele tyktarmen og endetarmen. Denne undersøgelse anbefales hvis :

• Du har tarmsymptomer
• Der er påvist blod ved en afføringstest
• Du er genetisk udredt, og man har vurderet, at din risiko for tarmkræft er øget. Man vil have anbefalet dig at deltage i et screeningsprogram med kikkertundersøgelse af tarmen.

Hvornår bør man overveje genetisk udredning for arvelig disposition til tarmkræft?

• Hvis et nært familiemedlem såsom forældre, eller søskende eller dit barn har haft tarmkræft før 50 års alderen, anbefales du at søge genetisk rådgivning
• Hvis der i mere end én generation har været to eller flere nære familiemedlemmer med tarmkræft
• Hvis der i din familie forekommer tilfælde af tarmkræft, livmoderkræft og/ æggestokkræft og/ eller kræft i urinvejene

Screening på Aleris

På Aleris tilbydes alle de anbefalede metoder til screening for tarmkræft. De foretages altid af vores speciallæge i mave-tarm kirurgi, der har meget stor rutine i denne slags undersøgelser og råder over det nyeste udstyr. Hvis der påvises forandringer i tarmen, planlægges den videre behandling. Hvis alt er normalt, rådgiver speciallægen om valg af fremtidigt screeningsprogram på Aleris.

Hvem bør screenes?

• Alle personer anbefales at følge Sundhedsstyrelsens tilbud om screening for tarmkræft i alderen 50 - 74 år. Du modtager automatisk et brev om undersøgelsen. Har du ikke modtaget information om disse undersøgelser, og er du over 50 år, bør du kontakte din region, der står for tarmkræftscreeningen
• Hvis du er arveligt disponeret til at udvikle tarmkræft, har du i forbindelse med din risikovurdering fået anbefalet et fast undersøgelsesprogram
• Hvis du har fået påvist polypper i tyktarmen eller endetarmen, bør du herefter få foretaget koloskopi med 1 - 4 års mellemrum afhængig af polyptype og antal
• Hvis du har fået fjernet en kræftknude fra tyktarmen eller endetarmen, bør du have foretaget koloskopi hvert 3. år
• Hvis du har haft kronisk tarmbetændelse (colitis ulcerosa) gennem 10 år eller mere, har du en øget risiko for at udvikle tarmkræft og bør derfor have foretaget koloskopi med jævne mellemrum