Mavesår

Hvad er et mavesår?

Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og uden sår. Hvis slimhindens modstandskraft svækkes, kan mavesyren ødelægge slimhinden og fremkalde et sår enten i selve mavesækken eller i tolvfingertarmen.

Årsagen til mavesår

Langt den hyppigste årsag til mavesår er betændelse i slimhinden med bakterien Helicobacter pylori. Mange bliver smittet i barnealderen med bakterien, som derefter trives i mavesækkens slimhinde. I langt de fleste tilfælde giver bakteriens tilstedeværelse ingen symptomer, men den kan medføre kronisk betændelse, som svækker slimhindens modstandskraft overfor mavesyre, og der kan komme et sår.

Et mavesår kan også opstå som følge af indtagelse af medicin, som  indeholder acetylsalicylsyre (fx Albyl, Magnyl, Aspirin, Treo, Idotyl) eller NSAID præparater, som er gigtmedicin (fx Brufen, Confortid, Naprozyn).

Tobaksrygning øger risikoen for udvikling af mavesår, mens fx alkohol og stærkt krydret mad ikke synes at have betydning for mavesår. Det er muligt, at stress kan medvirke til udviklingen af mavesår.

Symptomer på mavesår

I mange tilfælde er der ingen symptomer, eller de er svage og ukarakteristiske.

De mest almindelige symptomer er: 

• Mavesmerter i perioder, svingende i styrke over døgnet eller fra dag til dag
• Sviende, brændende eller knugende smerter i den øverste del af maven
• Natlige mavesmerter
• Sure opstød eller halsbrand
• Lindring af smerter ved at spise, men smerterne vender tilbage med
  fuld styrke 1 - 2 timer efter måltidet
• Lindring af smerter med syrereducerende eller syreneutraliserende medicin 
• Kvalme, opkast, tidlig mæthedsfornemmelse og nedsat madlyst
• Hvis såret bløder, kan du have symptomer på blodmangel med træthed, svimmelhed og bleghed Du kan godt have et mavesår, som bløder uden, at du forudgående har haft symptomer

Hvordan stilles diagnosen mavesår?

Det er for usikkert at stille diagnosen mavesår på symptomer alene. Slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm kan undersøges meget præcist med en mavekikkert ved en gastroskopi.

En gastroskopi er derfor den vigtigste undersøgelse ved mistanke om sygdom i mavesæk og tolvfingertarm fx mavesår.

Samtidig kan speciallægen tage vævsprøver for at udelukke ondartet mavesår, eller for at undersøge om bakterien Helicobacter pylori er til stede.

Pusteprøver og afføringsprøver kan også bruges til at afklare, om du har Helicobacter pylori.

Behandling af mavesår

Den mest almindelige behandling for mavesår er den såkaldte trippelkur. Den består af medicin, som dels nedsætter syreproduktionen kraftigt samt 2 slags antibiotika (som dræber bakterierne).

Behandlingstiden er 7 dage. Det er meget vigtigt, at du tager medicinen som foreskrevet, og til den er slut, ellers øges risikoen for, at kuren mislykkes. Der kan være lette bivirkninger til kuren, som diarre, fremmed smag i munden, kvalme og mavekneb,
men de fleste klarer sig igennem behandlingsugen med kun lette eller ingen bivirkninger. Har du taget kuren, som du skal, er der 85 - 90% chance for, at du bliver helbredt. 

Skyldes mavesåret ikke bakterien Helicobacter pylori, skal du kun have medicin som nedsætter syreproduktionen.