Forstoppelse

Hos en lille gruppe patienter er forstoppelse imidlertid af mere kronisk karakter og i andre tilfælde kan nyopstået forstoppelse være et symptom på en helt anden sygdom.

Hvornår har man forstoppelse?

Der er stor variation i hyppigheden af normal afføring. De fleste mennesker har afføring mellem 2 gange dagligt og 2 gange ugentligt. Har man afføring mindre end 2 gange ugentlig, lider man af forstoppelse. Man kan dog også være forstoppet, selv om der er afføring dagligt. Dette kan forekomme, hvis endetarmen ikke tømmes tilstrækkeligt i forbindelse med afføring.

Kosten kan forebygge forstoppelse

I de fleste tilfælde er forstoppelse et symptom på forkert kost, væskeindtag eller levevis. Kost og motion er vigtige for tarmfunktionen. Fiberholdig kost som groft brød, visse frugter og grøntsager er vigtigt, hvis du vil undgå forstoppelse. Desuden er rigeligt væskeindtag vigtigt, dvs. mindst 2 liter væske dagligt. Ellers fjerner kroppen for meget væske fra tarmindholdet i tyktarmen, så afføring bliver tør og hård.

Når forstoppelsen er et symptom på sygdom

I nogle tilfælde er forstoppelse imidlertid et symptom på:

• En forsnævring af tyktarmen som følge af tarmkræft
• En forsnævring af tyktarmen som følge af store polypper
• Betændelse i tyktarmen (Crohns sygdom eller Colitis ulcerosa)
• Betændelse i udposninger på tyktarmen
• En anatomisk forandring i bækkenet (rectocele)

Visse nervesygdomme eller hormonrelaterede sygdomme
Derudover kan mange former for medicin give forstoppelse. Dette gælder især stærkt smertestillende medicin, men også nervemedicin og blodtryksnedsættende medicin kan give forstoppelse.

Hvornår skal du søge læge ved forstoppelse?

Hvis forstoppelsen har varet mere end 4 uger, bør du undersøges for evt. årsager til forstoppelsen. Hvis der er blod i afføringen, bør undersøgelser iværksættes med det samme. Blod i afføringen må ikke tilskrives hæmorider, før tarmen er undersøgt.

Undersøgelse for forstoppelse

Når der skal undersøges for mulige årsager til forstoppelse, vil eksploration med en finger af nederste del af endetarmen og af bækkenbunden ofte være den første undersøgelse, der foretages. Herved kan eventuelle anatomiske forandringer helt nedadtil i endetarmen såsom rectocele påvises.

En kikkertundersøgelse af tyktarmen og endetarmen (koloskopi) er ofte den næste undersøgelse, der foretages. Dette gøres for at udelukke eventuelle forsnævringer på tarmen som årsag til forstoppelsen. Forsnævringer på tarmen kan skyldes betændelse i udposninger på tyktarmen, kræft, store polypper eller andre sjældnere årsager.

Hvis der ikke påvises forsnævringer af tarmen eller andre anatomiske årsager, og der er tale om svær forstoppelse, vil man ofte fortsætte med funktionsundersøgelser af tarmen.

Behandling af forstoppelse

Langt de fleste tilfælde af forstoppelse kan behandles med kostomlægning til fiberholdig kost, øget væskeindtag og motion. Det er vigtigt at vide, at virkningen af øget fiberindhold i kosten først slår fuldt igennem efter mindst en måneds kostændring.

Hvis kostændring ikke er tilstrækkeligt, vil næste skridt være egentlige afføringsmidler. Det må kraftigt frarådes, at man selv begynder at tage afføringsmidler i længere tid uden, at tarmen er blevet undersøgt.

Hvis forstoppelsen skyldes nedsat evne til at tømme endetarmen, vil behandlingen ofte være stikpiller eller klyx. I nogle tilfælde vil bækkenbundsøvelser også kunne hjælpe på tømningsfunktionen.

En egentlig operation kan kun komme på tale, hvis der konstateres:

• Forsnævringer på tyktarmen som følge af tarmkræft
• Forsnævringer på tyktarmen som følge af betændelse i udposninger på tyktarm
• Rectocele