Cøliaki – glutenintolerance

Beskadigelsen af slimhinden gør, at arealet til optagelse af næringsstoffer mindskes, og dette giver symptomer. Sygdommen kaldes ofte glutenallergi eller glutenintolerance, fordi man ikke kan tåle gluten. 

Slimhindens små tarmtrevler (villi) forsvinder. Herved formindskes tarmens evne til at optage næringsstoffer.

Hvor findes gluten?

Gluten findes i vore almindelige kornsorter samt produkter fremstillet heraf (mel m.v.). Derved findes gluten i brød og kager samt i mange færdigretter og blandingsprodukter. Gluten findes ikke i ris, majs og kartofler.

Hvad er årsagen til sygdommen?

Cøliaki skyldes en livslang intolerance (overfølsomhed) overfor gluten. Tyndtarmen bliver således atter normal, hvis man helt kan undgå at indtage gluten.

Symptomer

Symptomerne skyldes den nedsatte overflade til optagelse af næringsstoffer i tarmen. Føden med ikke optagne næringsstoffer passerer videre til tyktarmen, hvor den giver gener i form af:

• Diarré
• Vægttab
• Ubehag med luft i maven
• Mavesmerter
• Dårlig trivsel
• Træthed - jernmangel
• Knoglesmerter
• Hududslæt

Der er tale om en mangeltilstand. Sygdommen kan starte i alle aldre. Symptomerne udvikler sig ofte langsomt, og der kan gå mange år fra de første symptomer mærkes til diagnosen stilles.

Hvordan stilles diagnosen?

Ved mistanke om cøliaki tages en blodprøve (transglutaminase-antistof), der hos 94% er forhøjet. Ved fortsat mistanke kan anbefales en kikkertundersøgelse af maven (gastroskopi).

Ved denne undersøgelse tages nogle små vævsprøver fra tyndtarmens slimhinder.
Såfremt den mikroskopiske undersøgelse af vævsprøven tyder på cøliaki, anbefales en glutenfri kost (se nedenfor). Hvis effekten af den glutenfri kost ikke fjerner symptomerne, kan det blive aktuelt at lave en ny undersøgelse af mave-tarmslimhinden (gastroskopi) efter min. 3 - 6 måneders diæt.

Hvis blodprøven og gastroskopi ikke kan afgøre, om der er tale om Cøliaki, kan vi lave en vævtypebestemmelse for at undersøge, om du er genetisk disponeret til sygdommen.

Behandling

Kost uden gluten genopretter tarmens overflade

Ved at spise en kost uden gluten heler tyndtarmens overflade, og evnen til at optage næringsstoffer bliver langsomt normal. Ved indtagelse af mad med gluten, bliver tarmen atter skadet. Selv om du ikke får symptomer af at spise små mængder gluten, kan tarmen godt blive skadet alligevel. Du kan altså ikke nødvendigvis mærke, at du har fået for meget gluten. Der er også individuelle forskelle på, hvor lidt gluten der skal til, før du får symptomer. Derfor er det meget vigtigt, at du spiser glutenfri kost resten af livet, hvis du har glutenintolerance.

En diæt uden hvede, rug, byg og havre

I praksis vil det sige en diæt, der ikke indeholder protein fra hvede, rug, byg og havre. Det er vigtigt at overholde diæten. Hvis du spiser gluten, når du har glutenintolerance, er der nemlig en øget risiko for knogleskørhed og mangel på vitaminer og mineraler. Det kan være nødvendigt med vitamin- og mineraltilskud. Desuden er der en øget risiko for at få kræft i mave-tarmkanalen. Overholder du diæten, har du ikke større risiko for at få disse sygdomme, end andre.

Hvis du overholder diæten nøje, bedres tyndtarmen i løbet af nogle måneder, og symptomerne aftager gradvist.

Du vil blive helt symptomfri og vil kunne leve et helt normalt liv uden indskrænkninger i aktivitet eller livslængde.

En klinisk diætist vil kunne vejlede i råd om glutenfri kost.

Regelmæssig opfølgning

Det er vigtigt, at du regelmæssigt kommer til opfølgning på dine symptomer, og at der bliver taget blodprøver bl.a. transglutaminase-antistof, blodprocent, jern, B12-vitamin og D-vitamin. De første år efter at du har fået diagnosen gerne med 3 - 6 måneders mellemrum. Senere med 12 måneders mellemrum.

Desuden anbefales en scanning af knoglerne med 5 års mellemrum med henblik på knogleskørhed. Opfølgningen foregår oftest i et mave-tarm medicinsk ambulatorium på et af landets hospitaler, hvor der er tilknyttet diætist med særlig kompetence i Cøliaki. Senere i forløbet kan du evt. overgå til at blive fulgt hos din egen læge, når sygdommen er kommet i rolig fase.