Hvad er atrieflimren?
Atrieflimren (hjerteflimren) kan medføre ubehagelige symptomer og øget risiko for blodpropper. Der findes flere former for atrieflimren, og symptomerne varierer afhængigt af typen.
Atrieflimren - kært barn har mange navne
Atrieflimren kaldes også hjerteflimren eller forkammerflimren. Til tider anvendes også ordene ’atrieflimmer’ eller ’hjerteflimmer’ om tilstanden.
Alle betegner de den samme sygdom, og det kan være lidt tilfældigt, hvilken du er blevet mødt med. Hjerteflimren er den hyppigste form for hjerterytmeforstyrrelse, og hvert år får ca. 20.000 stillet diagnosen i Danmark.
Risikoen for hjerteflimren stiger med alderen og ses oftere hos personer med forhøjet blodtryk, stofskiftesygdom, diabetes eller andre hjertesygdomme. Derfor indgår vurdering og behandling af disse tilstande som en vigtig del af den samlede håndtering af hjerteflimren.
Tilstanden kan påvirke livskvaliteten
Atrieflimren eller hjerteflimren er en hjerterytmeforstyrrelse, der opstår i hjertets forkamre, de såkaldte atrier. Tilstanden medfører, at hjertets normale, rytmiske signaler bliver forstyrret og erstattet af kaotiske, uregelmæssige impulser. Disse uregelmæssige signaler gør, at forkamrene ikke trækker sig sammen som normalt, og blodet pumpes derfor ikke effektivt videre i hjertet. Den ofte hurtige og uregelmæssige puls kan i sidste ende nedsætte hjertets samlede pumpefunktion og påvirke livskvaliteten markant.
Den grønne pil på illustrationen viser vejen for den normale hjerterytme, der udspringer fra sinusknuden. De gule pile viser den kaotiske elektriske aktivitet, som opstår under hjerteflimren. De gule stjerner markerer lungevenerne, hvor den triggeraktivitet, der udløser hjerteflimren, ofte starter.
Typer af atrieflimren
Atrieflimren findes i flere former, og symptomerne varierer afhængigt af typen.
Anfaldsvis (paroksystisk) atrieflimren
Anfaldsvis atrieflimren opstår i episoder, der både starter og stopper spontant. Disse episoder kan vare fra få minutter til flere dage, hvorefter hjerterytmen bliver normal igen. Under en episode kan man opleve hjertebanken, træthed, åndenød, svimmelhed og indre uro. Intensiteten varierer dog fra person til person. Ablation har en særlig god effekt på symptomer ved anfaldsvis atrieflimren, men medicinsk behandling kan også være effektiv i nogle tilfælde.
Vedvarende (persisterende) atrieflimren
Vedvarende atrieflimren er karakteriseret ved episoder, der varer længere end en uge og kan strække sig over måneder. I disse tilfælde ophører flimren sjældent af sig selv, og mange har derfor brug for medicinsk eller elektrisk behandling (stød) for at genetablere en normal hjerterytme. Symptomerne kan være mindre intense end ved anfaldsvis atrieflimren, men til gengæld er de vedvarende. Symptomer som åndenød og træthed kan gradvist forværres som følge af den konstante belastning på hjertet. Selvom chancen for fuldstændig symptomfrihed er lidt lavere end for anfaldsvis atrieflimren, er resultaterne efter ablation stadig gode.
Hvad sker der i hjertet under atrieflimren?
Ved atrieflimren forstyrres hjertets normale, synkroniserede elektriske signaler fra sinusknuden, hvilket leder til kaotiske impulser i hjertets forkamre. De kaotisk og uregelmæssige impulser breder sig til hjertets øvrige hjertekamre og forårsager uregelmæssig og ofte hurtig puls. Forstyrrelsen i de elektriske signaler har derfor som konsekvens, at den mekaniske pumpefunktion af hjertet forstyrres og ofte nedsættes.
Triggeraktivitet – når hjertet skaber egne forstyrrende signaler
Atrieflimren starter ofte som resultat af "triggeraktivitet," hvor visse hjerteceller udsender elektriske impulser uden nogen egentlig grund. Disse celler er typisk placeret ved overgangen mellem lungevenerne og venstre forkammer. Netop her kan en ablation – en behandling, der inaktiverer de forstyrrende celler – ofte forhindre atrieflimren i at opstå.
Substrat – når hjertet har svært ved at genvinde normal rytme
I nogle tilfælde er hjertet ude af stand til selv at vende tilbage til normal rytme. Dette kan skyldes områder med øget bindevæv, kaldet "substrat," som forstyrrer de elektriske signaler. Bindevæv dannes naturligt med alderen, men kan øges ved hjertesygdomme eller overbelastning som ved forhøjet blodtryk. Ablation kan i disse tilfælde også målrettes disse områder for at stabilisere hjerterytmen.
Forholdet mellem triggeraktivitet og substrat er afgørende for, hvordan atrieflimren opfører sig, og hvordan den bedst behandles.
Den øgede risiko for blodpropper
Atrieflimren er som regel ikke farlig i sig selv, men kan give ubehagelige symptomer og en øget risiko for blodprop i hjernen – en alvorlig komplikation, som kan medføre hjerneskade. Denne risiko kan være større, hvis man også har andre forhold som fx forhøjet blodtryk eller diabetes.
For at mindske risikoen anbefales det ofte, at man tager blodfortyndende medicin, og dette vurderes ud fra en samlet risikoprofil. Selvom en ablation kan hjælpe med at stabilisere hjerterytmen og mindske symptomerne, vil man i de fleste tilfælde fortsat have behov for blodfortyndende medicin. Det skyldes, at man vil sikre sig mod risikoen for blodpropper, hvis atrieflimren skulle vende tilbage.
På Aleris hjælper vi dig med en grundig vurdering af dine risikofaktorer, så du får den bedste behandling og rådgivning omkring medicin og behandlingsmuligheder.
Læs mere
Hvad er hjerterytmeforstyrrelse?
Unormal hjerterytme kan påvirke din sundhed. Læs om symptomer, årsager og behandling af arytmier hos Aleris.
Udredning af hjerterytmeforstyrrelse
Mistænker du hjertesygdom, eller ønsker du nærmere afklaring af en kendt hjerterytmeforstyrrelse?
Bliv klogere på ablation
Ablation er en behandlingsmetode, der kan genetablere den naturlige hjerterytme ved hjerterytmeforstyrrelser.
Ablation af hjerteflimren
Vores hjertespecialister tilbyder en effektiv behandling af din hjerteflimren med de nyeste teknikker.
Udvalgte priser
Priserne er gældende fra 5. januar 2024. Alle priser er vejledende. Moms er inkluderet i priser for momspligtige ydelser.
