Udskrabning
Med en gynækologisk udskrabning undersøger man, om der er sygelige forandringer i livmoderhulens slimhinde.
En udskrabning foretages normalt i lokalbedøvelse i forbindelse med den gynækologiske undersøgelse. Det kan dog i enkelte tilfælde være hensigtsmæssigt at udføre udskrabningen i fuld bedøvelse, hvis du fx har en meget snæver livmoderhals eller hvis der samtidig skal fjernes en polyp.
Hvornår foretages der en udskrabning?
Hvis dit blødningsmønster ændrer sig, kan det enten skyldes hormonforstyrrelser eller en godartet eller ondartet lidelse på livmoderhalsen eller inde i selve livmoderhulen.
For at kunne stille en korrekt diagnose bliver gynækologen nødt til at foretage en udskrabning for at undersøge slimhinden nærmere ved en mikroskopiundersøgelse.
Derfor sker det jævnligt, at kvinder med blødningsforstyrrelser får foretaget en udskrabning. Det gælder især ældre kvinder, som begynder at bløde igen efter overgangsalderen, også kaldet den postmenopausale blødning.
Udvalgte priser
Priserne er gældende fra 5. januar 2024. Alle priser er vejledende. Moms er inkluderet i priser for momspligtige ydelser.