Sterilisation af kvinder
Enhver kvinde, som er fyldt 25 år, og som har bopæl i Danmark, kan bede om at få foretaget en sterilisation.
Mange kvinder benytter sig af denne præventionsform, men du skal dog gøre dig klart, at hvis du senere i livet fortryder, er der ikke nogen garantier for, at du kan genskabe passagen gennem æggelederne, så du kan blive gravid igen.
Kun ca. hver anden af refertilisationerne lykkes så godt, at graviditet kan opnås. Risikoen for graviditet uden for livmoderen vil også være forøget pga. arvæv i æggelederne efter indgrebene. Derfor skal du tænke dig godt om. Det er også vigtigt at huske på, at sterilisation beskytter ikke mod seksuelt overførte sygdomme.
Sterilisationen
Selve indgrebet foregår som regel i fuld bedøvelse ved en kikkertoperation. Du kan udskrives samme dag.
Udvalgte priser
Priserne er gældende fra 5. januar 2024. Alle priser er vejledende. Moms er inkluderet i priser for momspligtige ydelser.