Sammenvoksning af æggelederne
Sammenvoksninger af æggelederne kan fjernes ved en skånsom kikkertoperation.
Kvinden har to rørformede æggeledere, der forbinder livmoderen med hver sin æggestok. Under ægløsningen føres æggelederens tragt ind omkring æggestokkene, hvor ægget opfanges og transporteres gennem æggelederen op til livmoderen. Befrugtning af ægget sker som regel i den første tredjedel af æggelederen. Sammenvoksninger i æggelederne kan betyde, at ægget ikke kan befrugtes og nå frem til livmoderen.
Årsager til sammenvoksninger af æggelederne
Der kan være flere årsager til, at der opstår sammenvoksninger i æggelederne:
- Æggelederbetændelse: Hvis æggelederbetændelse ikke behandles, kan der udvikle sig en betændelsesbyld i æggelederne, som beskadiger det normale væv. I stedet dannes der arvæv, som helt eller delvist lukker æggelederne
- Endometriose: Udviklingen af endometriose er meget vævsirriterende og giver ofte anledning til betændelsestilstand, arvævsdannelse og sammenvoksninger af de indre kønsorganer såsom æggelederne
- Sammenvoksninger efter kirurgisk indgreb i bughulen: I forbindelse med fx fjernelse af cyster
Symptomer på sammenvoksninger af æggelederne
Udover barnløshed kan sammenvoksning af æggelederne også give smerter i underlivet.
Behandling af sammenvoksninger af æggelederne
Sammenvoksninger på æggelederne fjernes ved en kikkertoperation i underlivet. Hvis der er tale om svære forandringer og sammenvoksninger eller æggelederne er hævede og væskefyldte og giver anledning til smerter, anbefaler man at fjerne æggelederne. Det betyder, at du ikke længere kan blive gravid af naturlig vej, men at du kan blive henvist til IVF-behandling for barnløshed.
Udvalgte priser
Priserne er gældende fra 5. januar 2024. Alle priser er vejledende. Moms er inkluderet i priser for momspligtige ydelser.