Nedsunken livmoder
Nedsunken livmoder kan i lette tilfælde afhjælpes med knibeøvelser. Hjælper dette ikke, kan man ved foretage en opsyning af livmoderen. Der er derfor ingen grund til at affinde sig med generne og en forringet liv
Det meste af livmoderen ligger frit i bughulen, men den holdes på plads af sener, der er fæstet i bækkenknoglerne. Derudover understøttes livmoderen af bækkenbundens muskulatur. Hvis dette støttevæv svækkes, kan livmoderen synke ned.
I de letteste tilfælde synker livmoderen kun et stykke ned i skeden, men nedsynkningen kan fortsætte, så livmoderhalsen bliver synlig mellem skamlæberne (prolaps). I de sværeste tilfælde træder livmoderen helt ud af skedeåbningen.
Symptomer på nedsunken livmoder
Nedsynkning af livmoderen kan give gener i form af:
- Tyngdefornemmelse eller ømhed/smerter over lænd
- En fornemmelse af noget, der fylder ud (fremmedlegeme)
- Påvirkning af vandladningen. Ved sværere nedsynkning kan der opstå problemer med blæretømning, hvilket kan give tilbagevendende urinvejsinfektioner
- Blødning fra livmoderhalsen kan opstå ved svær nedsynkning
- Påvirkning af det seksuelle samliv pga. den ændrede anatomi
Behandling af nedsunken livmoder
I lettere tilfælde kan tilstanden forbedres tilstrækkeligt ved at styrke bækkenbundens muskulatur gennem regelmæssig bækkenbundstræning. Er du overvægtig, kan det også hjælpe at tabe sig. Et lokalt hormontilskud kan også anbefales.
Hjælper dette ikke, kan man ved en operation foretage en opsyning af livmoderen og afkorte de bånd, der støtter livmoderen. I svære tilfælde kan det være hensigtsmæssigt helt at fjerne livmoderen for at opnå et godt resultat. Operationen kan være kombineret med en operation på skedens forvæg og / eller bagvæg.
Udvalgte priser
Priserne er gældende fra d. 23. april 2020. Alle priser er vejledende og tillægges et gebyr på 6 % til dækning af den lovpligtige patientforsikring.