Kikkertundersøgelse af livmoderhulen - Hysteroskopi
En hysteroskopi er en kikkertundersøgelse af livmoderhulen.
Man kan ved denne undersøgelse direkte se sygdomsforandringer i livmoderhulen såsom muskelknuder, polypper, voldsom vækst af livmoderslimhinden samt en del godartede eller ondartede knuder.
Undersøgelsen foretages med en lille kikkert (et hysteroskop), som føres op gennem skeden og livmoderhalsen. Hysteroskopet anvendes også i forbindelse med udskrabninger samt ved fjernelse af muskelknuder, polypper eller livmoderslimhinden.
Hysteroskopien udføres ofte ambulant i lokalbedøvelse. Fjernelse af større forandringer i livmoderhulen såsom muskelknuder, polypper eller fjernelse af livmoderslimhinden foregår dog i fuld bedøvelse og under indlæggelse.
Nyt tilbud i København
I København kan vi nu tilbyde at foretage hysteroskopi i vores ambulatorium herunder tage biopsier og evt. fjerne mindre muskelknuder. Det er langt nemmere for dig. Du undgår indlæggelse men får samme effektive behandling i trygge rammer.
Udvalgte priser
Priserne er gældende fra d. 23. april 2020. Alle priser er vejledende og tillægges et gebyr på 6 % til dækning af den lovpligtige patientforsikring.