Skip to Content

Få hurtig tid hos erfarne gynækologer

Bestil tid

Gynækologi i trygge rammer

Hos Aleris får du hurtig udredning og behandling hos erfarne gynækologer specialiseret i netop dine symptomer. Du finder os i hele landet.

Kvinder i alle aldre kan blive ramt af gynækologiske sygdomme, som kan have stor indvirkning på livskvaliteten. De kan opstå akut eller være tilbagevendende udfordringer. Vi møder alt fra celleforandringer, blødningsforstyrrelser, nedsynkning af livmoderen, muskelknuder og cyster på æggestokkene til inkontinens og problemer relateret til overgangsalderen.

Hos Aleris tilbyder vores gynækologer hurtig udredning og specialiseret behandling af en lang række gynækologiske sygdomme. Før den endelige diagnose kan stilles, er der ofte behov for yderligere undersøgelser.

Læs mere om vores omfattende undersøgelsesprogram.

Vi lægger vægt på en god dialog

For mange kan det være grænseoverskridende at gå til gynækolog. Derfor tager vi os god tid til at lytte til dig. Ved din første konsultation taler du med gynækologen om dine gener og sygehistorie. Du får foretaget en gynækologisk undersøgelse og i de fleste tilfælde også en vaginal ultralydsscanning.

Vi lægger vægt på, at du får et samlet forløb hos samme gynækolog, så du opnår en god dialog og får den bedste vejledning under hele forløbet.





Back to top