Hovedpine og nakkesmerter | Erfarne fysioterapeuter
Døjer du med hovedpine eller nakkesmerter, der begrænser din hverdag? Hos Aleris Fysioterapi tilbyder vi målrettet behandling, hvor vi fokuserer på at finde og behandle årsagen til dine smerter – ikke kun symptomerne.
Mange mennesker lider af hovedpine eller smerter og spændinger i nakken. Fysioterapi er en effektiv måde at behandle smerter på. Hvis du har haft ondt i hovedet eller nakken igennem en længere periode, anbefaler vi, at du booker en konsultation hos en af vores erfarne fysioterapeuter.
Effektiv behandling af hovedpine og nakkesmerter
Din konsultation starter med en grundig vurdering af nakkens bevægelighed, muskelstyrke og eventuelle skader, og vi drøfter dine symptomer og eventuelle tidligere behandlinger.
Sammen med dig skræddersyr vi et behandlingsforløb, som vil hjælpe dig af med din hovedpine eller nakkesmerter. Behandlingen tager altid udgangspunkt i dine ønsker og behov.
Book din konsultation →
Din behandling kan bestå af
Priser og tilskud
Se vores priser, og læs om dine muligheder for at få tilskud til din behandling hos fysioterapeut.
Mød os tæt på dig
Mød vores erfarne fysioterapeuter online eller i vores klinikker i Aalborg, Aarhus, København og Ringsted.
Fleksibel træning | Vælg din løsning
Vi ved af erfaring, at de bedste resultater opnås, hvis træningen nemt kan passes ind i din hverdag og livssituation.
Derfor kan du skræddersy din træning til dine behov. Vælg mellem holdtræning, online træning eller individuel træning hos en fysioterapeut.
Holdtræning
Træn med andre i samme situation som dig i vores moderne træningsfaciliteter og under vejledning af vores fysioterapeuter.
Online træning
Vælg selv, hvor og hvornår du træner med støtte fra vores brugervenlige app og din fysioterapeut.
Individuel træning
Book en 1:1 træningssession med din fysioterapeut, hvis du har brug for tæt dialog og personlig vejledning.
Hvorfor får jeg hovedpine og ondt i nakken?
Hovedpine og nakkesmerter kan have mange årsager. De mest almindelige årsager til hovedpine er spændingshovedpine på grund af stillesiddende arbejde og migræne, men din hovedpine kan også skyldes andre ting som sygdom og hovedskader.
Nakkesmerter og nakkespændinger kan skyldes, at du i længere tid har belastet dine muskler og led ved forkerte arbejdsstillinger og stillesiddende arbejde. Andre årsager kan være overtræning og forkert træning, og i mere alvorlige tilfælde kan nakkesmerter være tegn på en diskusprolaps eller protrusion, hvor en disk i rygsøjlen enten buler ud (protrusion) eller trykker på nerverne (diskusprolaps) og kan forårsage kraftige smerter.
De mest almindelige årsager til hovedpine og ondt i nakken er:
Spændingshovedpine: Spændingshovedpine opstår ofte som følge af stillesiddende arbejde, dårlig kropsholdning eller stress, som kan føre til muskelspændinger i nakke, skuldre og hoved. Smerten kan opleves som et trykkende bånd om hovedet eller en kraftig trykken i panden, tindingerne eller baghovedet. Nogle oplever også smerter bag øjnene. Symptomerne kan variere i intensitet og varighed. Behandling sigter mod at reducere spændinger gennem øvelser, der forbedrer kropsholdning og lindrer muskulære spændinger.
Migræne: Migræne er en kraftig, ofte invaliderende form for hovedpine, der typisk opstår som en dunkende, ensidig smerte. Den kan forværres af høje lyde, skarpt lys og fysisk aktivitet. Symptomer kan også omfatte kvalme, opkastning og en følsomhed over for lys og lyd. Migræneanfald kan vare fra 4 til 72 timer. Behandling handler om at identificere udløsende faktorer og lindre symptomerne gennem justeringer i livsstil og forskellige teknikker til smertelindring.
Nakkespændinger: Nakkespændinger kan opstå som følge af længerevarende belastning af muskler og led på grund af dårlige arbejdsstillinger eller stillesiddende arbejde. Smerterne kan føles som stivhed i nakken, ømhed og problemer med at dreje hovedet eller bøje nakken. I nogle tilfælde kan nakkesmerter stråle ud til skuldre og arme og føre til snurrende fornemmelser i hænderne eller nedsat følsomhed i armen. Spændinger i nakken og skuldrene kan i slemme tilfælde udløse en kraftig hovedpine. Behandlingen fokuserer på at styrke nakkens muskler, forbedre bevægeligheden og reducere spændinger, der kan forværre smerterne.
Hvordan forebygger jeg hovedpine eller nakkesmerter?
Du kan gøre meget selv for at forebygge hoved- og nakkesmerter. Regelmæssig motion er en af de bedste måder at forebygge problemer på, da det forbedrer blodcirkulationen, styrker musklerne og hjælper med at reducere spændinger, som ofte er årsagen til smerterne. Derudover er det en god idé at strække ud ofte, så du undgår stivhed i nakke og skuldre. Husk også at holde øje med dit stressniveau i hverdagen, da stress ofte fører til spændinger og smerter.
6 effektive øvelser mod nakkesmerter
Udstrækningsøvelser hjælper med at lindre og fjerne dine nakkesmerter. Dine stramme og svage muskler i nakken skal strækkes ud, og du kan starte med følgende øvelser:
- Stræk musklerne i brystet
- Stræk musklerne i ryggen
- Læg forsigtigt pres på din nakke, så nakkemusklerne strækkes ud i forskellige retninger
- Fold hænderne på ryggen og træk bagud for at strække musklerne mellem skulderbladene
- Lav dobbelthage for at styrke den dybe halsmuskulatur
- Fold hænderne på ryggen og træk bagud og opad for at styrke den bagerste skuldermuskulatur
Book tid til din første konsultation
Mød vores erfarne fysioterapeuter online eller i vores klinikker i Aalborg, Aarhus, København og Ringsted.