Hvorfor får jeg ondt i albuen?

Smerter i albuen opstår ofte som følge af overbelastning, gentagne bevægelser eller skader på sener og muskler omkring albueleddet. En af de mest almindelige årsager er tennisalbue (lateral epikondylit), der ofte rammer personer, der gentagne gange laver ensidige bevægelser med underarmen, fx ved sport som tennis (deraf navnet) og golf eller manuelt arbejde. Skader på senerne på ydersiden af albuen fører til betændelse og smerter, der typisk mærkes, når man løfter, bøjer armen eller drejer håndleddet. Symptomerne kan være smerter, der stråler ned i underarmen, ømhed ved berøring og nedsat grebsstyrke.

En anden årsag til albuesmerter kan være musearm (også kendt som RSI – repetitive strain injury), der opstår ved langvarigt arbejde foran en computer eller ved gentagne små bevægelser. Musearm kan føre til smerter og spændinger i albuen samt i underarmen, og det rammer hyppigt kontorarbejdere og personer, der bruger mus og tastatur i mange timer dagligt.

Det er vigtigt at søge behandling tidligt, da albuesmerter ofte kan forværres og føre til kroniske gener, hvis de ikke behandles korrekt. I de fleste tilfælde kan fysioterapi lindre symptomerne og genoprette normal funktion i armen.

Hvorfor får jeg ondt i hånden eller håndleddet?

Smerter i hånden og håndleddet opstår ofte som følge af overbelastning, skader eller kompression af nerver. En af de mest hyppige tilstande er karpaltunnelsyndrom, hvor nerven i håndleddet bliver klemt. Dette fører til prikken, følelsesløshed og smerter i håndleddet og fingrene, og det rammer ofte personer, der udfører gentagne bevægelser med hånden, såsom dem der arbejder meget med tastatur og mus. Typiske symptomer på karpaltunnelsyndrom inkluderer natlige smerter, hvor hånden sover, samt svækket greb.

En anden almindelig årsag er springfinger, også kendt som triggerfinger, hvor en af fingrenes sener bliver irriteret og ikke kan bevæge sig frit. Dette kan føre til, at fingeren "låser", når du bøjer den, og det kan medføre stivhed og smerter, især om morgenen. Springfinger ses ofte hos personer, der arbejder med gentagne gribebevægelser, fx håndværkere eller folk, der arbejder i produktionslinjer.

Skader som forstuvninger, brud eller slidgigt i hånden kan også føre til smerter og nedsat bevægelighed. Disse tilstande ses både hos ældre, der oplever aldersrelaterede slidforandringer, og hos yngre, der har været udsat for traumer eller gentagne belastninger.

Hvad kan jeg selv gøre for at forebygge albue- og håndsmerter?

Forebyggelse af albue- og håndsmerter handler i høj grad om at reducere belastningen på muskler, sener og nerver gennem gode vaner og korrekte bevægelsesmønstre. Her er nogle tips til at forebygge smerter:

• Sørg for at varme op: Inden fysisk aktivitet er det vigtigt at varme op, så muskler og led er forberedt på belastning.
• Brug korrekt teknik: Ved gentagne opgaver som løft eller brug af computerudstyr er det vigtigt at bruge korrekt teknik og have ergonomisk indrettede arbejdsforhold.
• Tag regelmæssige pauser: Undgå overbelastning ved at tage hyppige pauser og lave lette strækøvelser i løbet af dagen, især hvis du arbejder meget ved computeren.
• Stræk og styrk musklerne: Regelmæssig træning og udstrækning af underarmens og håndens muskler hjælper med at opretholde styrke og bevægelighed.
• Brug de rette hjælpemidler: For personer med karpaltunnelsyndrom kan en ergonomisk mus eller håndledsstøtte være en god investering for at reducere belastningen på håndleddet.

Disse forebyggende tiltag kan hjælpe dig med at reducere risikoen for smerter og sikre, at du holder hænder og håndled sunde og bevægelige.