Find Aleris København
Guide til at finde vej til Aleris København med både bil og offentlig transport.
Vejviser
Gyngemose Parkvej 66, 2860 Søborg
I bil
Aleris København har en optimal trafikal placering i det centrale København nær motorvejsafkørsel 2 fra Hillerødmotorvejen og motorvejsafkørsel 21 fra Motorring 3. Det er derfor nemt at komme til Aleris København i bil, men også i bus eller med tog. Indtast adressen Gyngemose Parkvej 66, 2860 Søborg i din GPS. Hvis din GPS ikke kan finde adressen kan du ændre postnummeret til 2730 Herlev, eller du kan forsøge med Mørkhøjvej 229, 2730 Herlev. Det er en tank, der ligger i et kryds, hvor Gyngemose Parkvej starter. Aleris København ligger i den gamle TV-by. Reception 1 finder du når du parkerer foran bygningen. Se venligst kort på modsatte side.
Parkeringsforhold
Kommer du i bil, er der gode parkeringsforhold, der er forbeholdt patienter og deres pårørende. Under normale omstændigheder dækker disse behovet fint. Ved P1 er der ubegrænset gratis parkering. Ved P2 er der gratis tidsbegrænset parkering i det lysegrønne område (se billedet). Det skal bemærkes at ved P2 i det mørkegrønne område er der 2 timers gratis parkering. Husk at sætte p-skiven!
Med bus og tog
Hvis du rejser med offentlig transport til Aleris København, har du flere forskellige valgmuligheder:
DSB/S-tog:
Hvis du rejser med DSB til Aleris København, anbefaler vi, at du står af på Husum S-togs station, da den er tættest på. Herfra kan du tage bus 166 i retning mod Hellerup st. eller bus 200S i retning mod Buddinge st. (se nedenfor).
Buslinjer til Aleris:
Du kan benytte følgende buslinjer, når du skal til Aleris København. Navnet på stoppestedet er Juni Allé / TV-byen:
- Bus 166 i retning Vallensbæk st. eller Hellerup st.
- Bus 200S i retning Buddinge st. eller Friheden st./ Avedøre Holme.
Se køreplanerne for buslinjerne her: Busplaner
Download og print kort her: Vejviser