Patienter kan henvises til overvægtsoperation hos Aleris
Aleris Søborg og Aarhus er blevet godkendt til at modtage henvisninger fra det offentlige til overvægtsoperationer. Patienterne kan derfor blive henvist til en overvægtsoperation hos os.
Aleris Søborg og Aarhus er blevet godkendt som regionsfunktion for overvægtskirurgi. Det betyder helt konkret, at du som patient nu kan gøre brug af det frie sygehusvalg og dine patientrettigheder og blive henvist gennem det offentlige til en overvægtsoperation hos Aleris Søborg og Aarhus.
Hos Aleris er vi meget stolte over, at vi er blevet valgt som specialister til at varetage den operation. Med dygtige specialister og lave ventetider kan vi endnu hurtigere hjælpe patiernerne. Med mere end 8.000 overvægtsoperationer er vi det førende center for overvægtskirurgi i Europa.
Danmarks dygtigste overvægtsteam
Hos Aleris har vi nogle af landets dygtigste og mest erfarne specialister.
I Aleris Overvægtscenter har man gennem mange års erfaring og stor volumen udviklet et fast-track forløb inden for overvægtskirurgien, som betyder, at langt de fleste patienter trygt og sikkert kan udskrives dagen efter operationen.
Vores overvægtsteam har netop fået publiceret resultaterne af et flerårigt studie i et internationalt tidsskrift. Vi er stolte over at få offentliggjort vores flotte resultater, ikke mindst da ingen tidligere har publiceret resultater med så få komplikationer.
Sådan gør du brug af dine patientrettigheder
Hvis du er blevet henvist fra et offentligt sygehus, kan du blive henvist til Aleris Hospitaler, hvis:
- Du skal vente mere end 1 måned på udredning
- Du skal vente mere end 60 dage på behandling
- Du får ændret din operationsdato
Hvis du vil benytte dig af dine rettigheder, skal du gøre følgende:
- Henvend dig til patientkontoret i din region
- Bed om at blive henvist til Aleris Hospitaler
- Det henvisende sygehus sender derefter henvisning og relevante journaler til os
- Herefter kontakter vi dig med henblik på undersøgelse og evt. behandling