Aleris tramper i pedalerne
Til fordel for Knæk Cancer deltog Aleris i dette års Cycling4Cancer, hvor vi var med til at samle 2.75 millioner ind.
Aleris var med til at samle 2.75 millioner ind med Cycling4cancer, da vi for fjerde år i træk deltog i Cycling4Cancer. Aleris støttede med cirka 50.000 kr.
Intern sundhed er vigtig for os i Aleris, og det er fantastisk for os at kunne kombinere det med teambuilding samt at være med til at støtte kræftforskningen og hjælpe de mange danskere, der i dag lever med en kræftdiagnose. Årets indsamling til Cycling4cancer skal gå til Knæk Cancer.
Der var sved på panden og syre i benene, men vi havde det sjovt i selskab med dejlige kollegaer, Cycling4Cancer og de andre deltagende virksomheder.
Konceptet i Cycling4cancer er, at vi som virksomhed skal holde to spinningcykler i gang i 24 timer i træk. Vi skiftes til at sidde på cyklen i 60 minutter. Og ALLE kan være med – man skal ikke være en cykelhaj med cykelsko – og man bestemmer helt selv belastningen på cyklen. Læs mere om eventet på: https://cycling4cancer.dk/
Vi vil gerne takke Cycling4Cancer for et hyggeligt arrangement, og vi glæder os allerede til næste år.