Aleris Søborg har uddannet 9 lægesekretær de sidste 3,5 år
For 3,5 år siden var vi med til at starte lægesekretæruddannelsen op i privat regi, og i den tid er 9 elever blevet uddannet alene på hospitalet i Søborg.
Hos Aleris Søborg nu har været med til at uddanne vores sidste lægesekretær, da uddannelsen er blevet nedlagt i sin hidtidige form. Vores sidste elev blev således færdig d. 1. februar i år.
Gennem de seneste 3,5 år har vores leder af Kundeservice Maria Pagh Scheil Hemmingsen været elevansvarlig, og har i tidens løb været ansvarlig for 9 elever.
"Jeg synes, det har været vigtigt, at Aleris kom ”på kortet” ift. uddannelse, og takkede derfor ja til at være med til at opstarte lægesekretæruddannelsen i privat regi for nu 3,5 år siden. Det har været megaspændende at starte det op hos Aleris Søborg og fået det tilpasset så uddannelsen kunne flettes sammen med alle de muligheder, vi har i Søborg," siger Maria Pagh Scheil Hemmingsen.
Ud af de 9 elever er 8 efterfølgende blevet fastansat hos os, og det er alene logistikken, der har gjort at vores sidste elev har valgt at tage ansættelse et andet sted.
"Eleverne har været utrolig glade for, at de har haft medindflydelse på deres uddannelse hos os. Hver elev har været til opstartssamtale for at sikre os, at de kunne komme med ønsker både ift. specialer, kompetencer og arbejdstider. På den måde har motivationen også været stor, da hvert enkelt forløb har passet til den enkelte medarbejder.
Jeg er stolt af, at ud af de 9 elever, så er de 8 ansat hos Aleris Søborg, det må jo betyde at vi har gjort det godt", fortæller Maria.
Som Danmarks største privathospital tager vi et aktivt ansvar for uddannelse af sundhedspersonale, og vi har siden 2019 haft flere uddannelsesspor herunder uddannelse af både læger, lægesekretærer og sygeplejersker.
Det er altid spændende og lærerigt at være med i uddannelsen af kommende kolleger.