Aleris Søborg har fået tildelt 4-stjernet certificering inden for bæredygtighed
Aleris har hele tiden fokus på at integrere bæredygtighed og samfundsansvar i hverdagen og driften, og med denne BREEAM-certificering er der blevet givet et værktøj til at måle udviklingen af bæredygtigheden hos Aleris i Søborg.
”Vi er glade for at kunne fortælle, at Aleris Søborg har modtaget den 4-stjernede certificering ”Very Good” med et mål om at få den 5-stjernede ”Exceptional”-certificering i 2026,” fortæller Vice President/Asset Management David Mack fra Franklin Templeton Investments.
Aleris’ certificering fra BREEAM hjælper med at forbedre de sociale, miljømæssige og økonomiske aktiver. En BREEAM in USE-certificering registrerer data på tværs a hovedkategorierne inden for bæredygtighed og opfordrer til løbende forbedringer, hvor det er muligt.
”Jeg er meget stolt over min organisation. Denne flotte certificering i Søborg er ikke kun et resultat af en grundig gennemgang af bæredygtige forbedringer, men også et udtryk for, at vi er en organisation, som fokuserer på faktorer, der spiller en rolle for en miljørigtig fremtidssikring,” siger Michael Gram Kirkegaard, CEO i Aleris Danmark.
Disse kategorier er bygget op omkring de mest toneangivende faktorer såsom energi- og vandforbrug, sundhed og velvære, ledelsespraksis, håndtering af affald og materiel, modstandsdygtighed over for klimaforandringer m.m. Det er en videnskabsbaseret ramme, som bruges til at verificere og certificere den overordnede bæredygtighed inden for drift.