Aleris Esbjerg har fået økologisk bronzemærke
Aleris Esbjerg har fået tildelt et bronzemærke i økologi. At satse på økologi er en del af vores CSR-strategi, som vi prøver at tænke ind i alt, hvad vi foretager os.
Det, som vi har gjort i Esbjerg, er at omlægge vores indkøb, så vi indkøber mere økologi, fx kaffe, te, frugt og mejeriprodukter, og derudover har vi skiftet leverandør af sandwich og morgenbrød til patienterne, så dette også er økologisk.
At satse på økologi er en del af vores CSR-strategi, som vi prøver at tænke ind i alt, hvad vi foretager os. Udover bronzemærket har den strategi og tankegang medført andre tiltag, og vi arbejder videre i den retning og har flere ting på vej.
Hvad betyder det økologiske spisemærke?
Det Økologiske Spisemærke er et statskontrolleret bevis på, at et spisested satser på økologi.
Det Økologiske Spisemærke viser, hvor stor en del af de indkøbte føde- og drikkevarer på spisestedet der er økologiske.
Det Økologiske Spisemærke kontrolleres af Fødevarestyrelsen, som også administrerer reglerne på området.
Når 30-60 procent af køkkenets indkøb af føde- og drikkevarer er økologiske, kan spisestedet få Det Økologiske Spisemærke i bronze.