Hurtig udredning og behandling
Du kan benytte det udvidede frie sygehusvalg, hvis du skal vente mere end 30 dage på udredning, mere end 60 dage på behandling eller hvis du får ændret din operationsdato.
Hvis der er lang ventetid på undersøgelse eller behandling i det offentlige, har du i mange tilfælde ret til at blive henvist til et privathospital fx Aleris. Der er derfor ingen grund til at vente unødigt.
Hvornår kan du blive henvist?
Hvis du er blevet henvist til et offentligt sygehus, kan du blive henvist til Aleris, hvis:
- Du skal vente mere end 30 dage på udredning
- Du skal vente mere end 60 dage på behandling
- Du får ændret din operationsdato
Det er dog en betingelse, at vi har indgået aftale med Regionen om den undersøgelse eller behandling, du skal have.