Uddannelse af fremtidens specialister
Som et velfungerende privathospital har vi også et ansvar for at uddanne og oplære fremtidens unge specialister.
Aleris er derfor med til at uddanne yngre læger, sygeplejersker, kiropraktorer, fysioterapeuter, psykologer og diætister indenfor deres respektive sundhedsfaglige specialer. De skal være med til at skabe fremtidens sundhedsvæsen, og det vil vi som hospital gerne bidrage til.
Siden 2008 har vi haft sygeplejestuderende i praktik, og vi har medicinstuderende på "valgfrie kliniske ophold" i fire uger ad gangen.
Erfarne specialister og studerende i tæt samarbejde
Vi har gode erfaringer med uddannelse i huset. De studerende er glade for at være en del af det faglige miljø, og vores medarbejdere vokser af at være i dialog med nysgerrige fagfæller. Unge og ældre under uddannelse stiller spørgsmål, er nysgerrige, og det er med til at holde vores erfarne læger mv. ajour med de nyeste behandlingsmetoder og begge parter lærer.
Endelig giver vores patienter udtryk for, at de har gode oplevelser med samspillet af en studerende og en erfaren, der sammen varetager pleje og behandling. Patienterne vil altid opleve, at der er en erfaren læge eller behandler med i patientforløbet, som tilser at alt foregår sikkert, og at patienten altid får den bedste behandling.
I fremtiden er det vores ambition at deltage endnu mere i uddannelse af sundhedsfagligt personale i fremtiden, på lige fod med de offentlige hospitaler.