Velkommen ombord hos Aleris
Hos Aleris er det helt afgørende, at vores nye kollegaer får en god og grundig introduktion til Aleris og vores kultur. På den måde sikrer vi nemlig, at alle bliver en del af et større fællesskab, der sammen gør en forskel hver dag.
Vores opstart for nye kollegaer vil altid bestå af to dele: En introducerende preboarding efterfulgt af en grundig og nærværende onboarding.
Preboarding hos Aleris
Preboardingen finder sted online i perioden fra medarbejderen har accepteret ansættelsestilbuddet og indtil medarbejderens første arbejdsdag hos os. I preboardingen får medarbejderen mulighed for at ’møde’ nogle af sine nye kollegaer i en række af korte informerende videoer, herudover kan medarbejderen også orientere sig i medarbejderhåndbogen. Som afslutning på preboardingen modtager medarbejderen også sit introduktionsprogram.
Onboarding hos Aleris
Onboardingen foregår fra medarbejderens første dag og tre måneder frem og finder sted lokalt. Onboardingen vil som udgangspunkt tage afsæt i introduktionsprogrammet, men vil også centrere omkring at give medarbejderen mulighed for at falde til både fagligt og socialt. I den sammenhæng har vi særlig fokus på:
- At medarbejderen bliver mødt med nysgerrighed, lydhørhed og åbenhed overfor de eventuelt nye perspektiver på opgaveløsningen som medarbejderen måtte bidrage med
- At medarbejderen gennem en mentorordning får mulighed for at blive en del af det sociale fællesskab
- At medarbejderen klart får defineret sine nye arbejdsopgaver og bliver mødt med feedback på opgaveløsningen fra nærmeste leder.
Herudover vil medarbejderen gennem løbende opfølgningssamtaler med nærmeste leder få mulighed for sparring og dele sin oplevelse af sin første tid hos Aleris. I den sammenhæng vil medarbejderen også blive inviteret til at deltage i en online evaluering, hvor vi får feedback på, hvordan nye kollegaer oplever deres onboarding.
Ovenstående beskrivelser kan variere fra én funktion til en anden, da vi finder det særligt vigtigt at sikre, at pre- og onboardingen er relevant, målrettet og værdifuld for den enkelte medarbejder.
I både pre- og onboardingen vil der dog altid være fokus på at give en grundig introduktion til organisationen samt til vores kultur og værdier.
Vil du vide mere?
Hvis du har lyst til at blive en del af Aleris-kulturen og et nærværende fællesskab, så kan du med fordel se vores spændende jobopslag ved at klikke her.