Aleris som arbejdsgiver
Vores branche er under forandring. Flere og flere har brug for hjælp, samtidig med at forventningerne til behandling og omsorg stiger. Det betyder, at vi skal genoverveje tingene og tænke nyt. Kan vi arbejde på en smartere eller måske en helt anden måde?
Vi har alle meget til fælles, men er også forskellige. Og det skal vi have lov til at være.
Det, der knytter os sammen, er den måde, vi udfører arbejdet på, og at vi efterlever vores værdier, dvs. hvordan vi forholder os til arbejdet, kollegerne og Aleris som arbejdsgiver.
Medarbejderskabet er grundlaget for vores faglige stolthed og arbejdsglæde, og vi beskriver det således:
Værdierne er vores hjørnesten. Medarbejderskabet bygger på den enkelte medarbejders energi, varme og vilje til at påvirke arbejdet. Det bygger også på, at vi alle er nysgerrige, trives med forandringer og både skal og ønsker at tænke nyt – også i det små. |
Medarbejderskabet afspejles i, hvordan vi arbejder med blandt andet behandling og service over for dem, der benytter vores ydelser, hvordan vores ledere forvalter deres lederskab, og hvordan vi som kolleger samarbejder for at få vores teams til at fungere bedst muligt – ja egentlig i alt, hvad vi gør.