Undervisning i store håndskader
Specialeansvarlig overlæge Søren Larsen underviste yngre ortopædkirurger i store håndskader og replantation ved YODAs forårsmøde (Yngre Ortopædkirurger Danmark)
D. 29. april var Aleris’ specialeansvarlig håndkirurg Søren Larsen inviteret til at undervise mere end 100 yngre ortopædkirurger i håndtering af store håndskader og replantation.
I Danmark sker der hvert år 30 - 50 håndskader, som er så omfattende, at de tilskadekomne skal sendes videre til de store universitetshospitaler.
Søren Larsen gennemgik på forårsmødet for de yngre ortopædkirurger, hvorledes man foretager en korrekt faglig vurdering af de store håndskader, så det med udgangspunkt i foreliggende retningslinjer kan vurderes, om patienten skal sendes videre, eller om det er en skade, som fagligt kan klares lokalt.
Ved mødet gav Søren sammen med andre danske håndkirurger vigtige tips og tricks til operation af knogler, sener og nerver i forbindelse med håndtraumer.
”For mig er det virkelig motiverende at få mulighed for at give mine mange års erfaring videre og på den måde være med til at sikre fagligheden omkring håndkirurgien i Danmark. Det understøtter helheden og gør ligeledes opmærksom på Aleris’ ønsker om at bidrage til høj faglighed og kvalitet indenfor håndkirurgien i Danmark”, siger Søren Larsen.